HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Københavns Kommunalforfatning af 1840 81 ter optrukket ganske fortegnede Billeder,1) hvorimod yngre Historikere, støttede til delvis ukendt Kildestof, har ydet ham en sen, men fortjent Oprejsning.2) Med stor Arbejdskraft, Energi og Forretningsdygtighed forbandt Kierulff baade Interesse og Sans for Politik, være sig i Stat eller Kommune. Som Politidirektør i Kø benhavn 1820— 34 havde han daglig Referat for Frede rik VI, der konfererede med ham om ethvert forefaldende Spørgsmaal, og hvis fulde Tillid han snart vandt ved Vel- underrettetlied, klog Besindighed og maadeholdent-hu- mant Frisind. Ved sin Erklæring af 2. Januar 1831 havde Kierulff øvet en afgørende Indflydelse paa Forfatnings sagens Fremme, og skønt han, som den uafhængige Na tur han var, samme Aar havde givet Afkald paa en lo vende Karriere indenfor Kancelliet, da han ikke ønskede at indordne sig under P. C. Stemanns selvraadige Ledelse, havde han dog stadig fuldt og helt Kongens Øre. Ud fra den samme taktisk kloge Politik, som han havde gjort sig til Talsmand for i Stændersagen — at man ved rimelige Forhaandsindrømmelser i »Tidens Aand« kunde og burde forebygge alle mere vidtgaaende Krav fra Ekstre misternes Side — fremsatte Kierulff 16. November 1837 sit private Forslag til en Omorganisation af Københavns Magistrat.3) Idet Overpræsidenten tog sit Udgangspunkt i Etatsraad x) Se især Villads Christensen »København 1840— 1857« (1912), S. 28, 204—06 og 220, samt Carl Henrik Holten i »Af en gammel Hofmands Mindeblade« (J. Clausen og P. F. Rist: »Memoirer og Breve«, XI, 1909), S. 183 f. 2) Se navnlig Hans Jensen, I, passim, spec. S. 128—31, og Flem ming Dahl i D. B. L., XII (1937), S. 441—43. Jfr. ogsaa Frantz Dahl: »Frederik VI og A. S. Ørsted i 1826« (1929), S. XXXI, 138—42. 3) »Bilag«; kfr. Ørsteds »Meddelelse« 19/i 2 1837, sst., samt D. K. II Dept., Jr. M 1837, Nr. 2891/1837.
Made with FlippingBook