HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

6 2 Flemming Dahl I sit Hjærte var Algreen-Ussing, at dømme efter fortrolige Breve til Hustruen i disse Aar,1) kun i anden Linie inter­ esseret i kommunalpolitiske Reformer; men hans vold­ somme — og sejrrige — Angreb paa Regeringen netop i den københavnske Kommunalsag indbragte ham 1839 som Hædersgave fra Hovedstadens Borgere en Guldpokal, som man senere, da han blev de Konservatives Mand, lod ham høre meget ilde for. Endnu var Tiden dog ikke løbet fra Politikere som David og Algreen-Ussing, og som nævnt tilføjede denne ogsaa paa dette Felt Regeringen -—- rigtignok især Kan­ celliets Mindretal — en Række Nederlag. Under stadig Henvisning til den prøjsiske »Stådteordnung« og det b e­ slægtede Forslag til en siesvig-holstensk Købstadlov — »det idelig af Stænderne paaberaabte Udkast for Hertug- dømme[r]ne, der ellers er dannet efter det Preussiske Mønster«, som Ørsted med bitter Ironi bemærker2) -— opnaaede Ussing Stænderforsamlingens fulde Tilslutning til sin radikale Omformning af Regeringsudkastet. I denne Forbindelse bør det dog ikke overses, at Pro- vinsialstændernes Optagelse af de 32 Mænds Census- og Valgordningsforslag, stort set, var i Overensstemmelse med Synsmaader, som havde stærkt Tilhold indenfor Flertallet i Danske Kancelli, og at baade disse og andre Ændringsforslag havde i hvert Fald delvis Hjemmel i det oprindelige Regeringsudkast.3) 1) Under Stændermøderne i Roskilde 1835—46 sendte Algreen- Ussing sin Hustru Ottine Frederikke, f. Suenson, ca. 50 Breve (R. A.; sml. ovf. S. 33). I hele denne Brevveksling, hvori der ganske visst savnes Breve fra 1838, ses ingen af de tre Kommunallove om ­ talt; derimod fremgaar det af Brevene, at »Trykkefrihedssagen« »lig­ ger mig næsten endnu mere paa Hjerte end Finantssagen« (Brev »Torsdag Aften« ca. 1835). 2) C. T. 1840, S. 59. 3) Herom nærmere nedf. S. 98 ff.