HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Københavns Kommunalforfatning af 1840 51 At dette Krav var juridisk uholdbart, kan ikke være Tvivl underkastet. Ifølge Anordning af 28. Maj 1831, § 4, havde begge Stænderforsamlinger Ret til at faa forelagt alle Love, »der har Forandring i Vore Undersaatters per sonlige eller Eiendoms-Rettigheder eller i Skatterne og de offentlige Byrder til Gjenstand«; men saafremt et Lovud kast »kun angaaer een eller flere enkelte Provindser«, skulde det forelægges »for de Provindsial-Stænder, hvor under samme høre«.1) I Henhold hertil skulde det københavnske Udkast selv sagt ikke forelægges den nørrejydske Stænderforsamling, medens Købstadkommunalloven lige saa selvfølgeligt maatte for baade i Roskilde og i Viborg.2) I Danske Kancelli blev Schåffers Særvotum, stort set, forbigaaet i Tavshed. Alle Kollegiets Medlemmer har sik kert tiltraadt Førstevoterende H. G. Bentzens noget ned ladende Afvisning af hans Tankegang.3) I øvrigt forelaa der nu for Kancelliet alvorlige og vidt rækkende Problemer at tage Stilling til, idet de to Stads kollegier paa flere Felter havde hævdet uforenelige Stand punkter. Saaledes f. Eks. med Hensyn til Valgene, hvor de 32 Mænd havde fordret Valgretscensus og direkte Valg, medens Magistraten krævede Valgbarhedscensus og ind i rekte Valg. Maaske stod det i en viss Forbindelse hermed, at Kan celliet, vant til, at Ørsted skulde drage det tungeste Læs, ved Skrivelse af 31. Juli 1838 anmodede Generalproku- røren om at ytre sig over Sagen. For en Gangs Skyld erklærede Ørsted dog Strejke. I sit Svar (dateret 3. August) beklagede han, at hans Arbejde som Kommis- *) Jfr. ovf. S. 19. 2) Heri er ogsaa Hans Jensen enig; se II, S. 93—94. 3) Bentzens Votmn 18/s 1838, »Bilag«.
Made with FlippingBook