HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

6 0 2 Flemm ing Dahl Overopsynet. 1829 tog han Initiativet til Oprettelsen af Sparekassen for Helsingør og Omegn, som han gennem to Tiaar ledede med velberaad Omsigt og finansiel Kyn­ dighed; megen Vægt tillagde han Sparekassens folke- opdragende Virke, og under Dyrtiden m idt i 1840’rne indtog den under hans Auspicier en vigtig Plads som Velgørenhedsanstalt. Ogsaa andre Institutioner staar i Gæld til Stenfeldt; bl. a. nød Skolen hans udelte Interesse. Saaledes førte han Skoleloven af 1814 ud i Livet og var en af Hoved- mændene ved Omordningen af det helsingørske Skole­ væsen i Begyndelsen af 40’rne; i „Skole- og Underviis- nings-Væsenets nærværende T ilstand i Helsingør“ (1843) har han gjort Rede for Reformerne, der faldt i nøje Triaad med hans Forslag om Realundervisningens Frem­ me i Stænderne 1835. En central Opgave for Stenfeldt blev det endelig at affatte Helsingørs Vedtægt og jævne Overgangen fra de halvt raadgivende „Eligerede Mænd“ til den medbestemmende Borgerrepræsentation i Hen­ hold til Købstadkommunalloven af 24. Oktober 1837. In­ gen kunde være mere skikket hertil end han, der selv var en af Anordningens Fædre. I det hele kan J. A. Stenfeldts Betydning for dansk Kommunalstyres Historie vanskeligt overvurderes; baade i Teori og Praksis tælles hans Navn blandt de førende. Hans Hovedværker er „De danske Kjøbstæder og deres Bestyrelsesmaade efter vor Lovgivning. En Haandbog for Embedsmænd og Kjøbstædsborgere“ (I— II, 1827— 31), „Municipalvæsenet i Alm indelighed og det Danske i Sær­ deleshed. Et Forsøg“ (1834), og „Grundtræk til en Com- munal-Forfatning for Kongeriget Danmark, samt til en Organisation af den overordnede Bestyrelse“ (1850). Hertil slutter sig bl. a. „Bemærkninger“ med Hensyn til Anordningen af 24. Oktober 1837 (1837), som vandt Tronfølgerens „særdeles Opmærksomhed“, og angaaende