HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

march, og 14. Juli 1851 foretog han selv den første bor­ gerlige Vielse paa Raadhuset. Af væsentlig Betydning blev Michael Langes Indgri­ ben i R igspolitikken i Marts 1848. Allerede 24. Januar samme Aar havde han over for Frederik VII paa det samlede Bystyres Vegne udtalt sig for Indførelsen af en fri Forfatning. Og skønt han selv var overbevist Hel­ statsmand og baade politisk og personlig stod flere af det herskende Systems Mænd nær, navnlig Ørsted, men ogsaa Carl Moltke og H. A. Reventlow-Criminil, indsaae han i Marts, at en delvis Regeringsforandring nu var blevet nødvendig, og underordnede sine egne Sympatier under Hensynet til det almene Vel. Om Aftenen d. 20. samme Maaned erfarede han Re­ sultatet af Casinomødet og Borgerrepræsentationens Be­ slutning om Toget til Kongen, og efter et forgæves Be­ søg hos Geheimestatsm inister Emil Bardenfleth tidligt om Morgenen d. 21. sammenkaldte han Magistraten til det afgørende Møde, i hvilket Forsam lingen paa hans Forslag vedtog „i den offentlige Roligheds Interesse“ at ledsage Borgerrepræsentanterne til Slottet, skønt Magi­ straten kun for en Del kunde tiltræde Adressen. Ved Langes paa een Gang kloge og fædrelandskærlige Optræ­ den lykkedes det at forhindre, at Udlandet opfattede Borgerrepræsentationens Handlemaade som aabent Op­ rør. De Liberales Paaskønnelse af Overpræsidentens uegennyttige Patriotisme blev dog kun kortvarig, og Lange selv holdt sig i øvrigt fjærnt fra Martsbevægelsens Mænd. At den energiske og dygtige, maaske tillige noget stæ­ dige Personlighed dog ikke stod uforstaaende over for en ny Tids nye Tanker, viser især hans vel gennem ­ tænkte Udkast af (8. Maj og) 13. August 1852 til en temmelig vidtgaaende Omordning af Hovedstadens Kom­ munestyre. Som Formand for det 7 Mands Fællesudvalg Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840 5 9 1