HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 8 8 Flemm ing Dahl Departement, idet han dog samtidig 1834— 40 var Deci- sor for 5. Departements Revisionssager vedrørende umyndiges Midler. 1840 fungerede han desuden som kgl. Bankkommissær i Stedet for Kancellipræsident Poul Christian Stemann. I det hele taget blev der i Aarenes Løb trukket store Veksler paa Michael Langes betydelige Arbejdskraft og utvivlsomme Forretningsdygtighed. Allerede 1814 Inkvi- sitor i Inkvisitionskomm issionen efter F. D. S. Fleischer, fik han efterhaanden Sæde i adskillige vigtigere adm ini­ strative Kommissioner, saaledes 1820 i Komm issionen til Undersøgelse af Ankeposterne mod Økonomien ved Fre­ deriks Hospital, 1824 i Brændevinsbrændingskomm issio­ nen og 1840 i Kommissionen angaaende. Systemerne for Straffeanstalterne i Danmark og Holsten. Med Hensyn til de politiske Mærkesager, som i 30’rne og 40’rne delte Vandene inden for Kancelliet, var Lange 1832 enig med A. S. Ørsted i at hævde samme Betin­ gelser for Valgret og Valgbarhed til Stænderne, medens han med Stemann foretrak direkte Valg for Københavns og de større Købstæders Vedkommende; i Spørgsmaalet om Indførelsen af Stænderkomiteer fulgte han 1841 ff. Ørsted. Som dennes tro Væbner drog han 1830 til Felts mod den indbyrdes Undervisning og forsvarede 1837 Embedsmændenes Ytringsfrihed (Reskript 30. December 1837). Under Drøftelserne af Købstadanordningen af 1837 og Københavns Kommunalforfatning af 1840 stod han ligeledes ved Ørsteds Side, medens han under Be­ handlingen af Landkommunalloven af 13. August 1841 i mangt og meget var paa Linie med Stemann. Vedrørende Retsforholdet mellem Godsejer og Fæster sluttede Lange sig 1838 til Stemann; men hans Votum i Anledning af Viborg Stænders Klage over Kancelliets „Supprimering af censurfrie Blade uden Lov og Dom“ 1845 føltes af Præsidenten som en personlig Krænkelse.