HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Deputeret, 1840 3. Deputeret, 1842 2. Deputeret og 1846 1. Deputeret; samme Aar var han i Stemanns Sted kon­ stitueret som kgl. Bankkommissær ved Nationalbanken. Ved Kancelliets Omdannelse i April 1848 afskedigedes han — efter eget Ønske, da han ikke vilde beklæde en Departementschefs mindre selvstændige Stilling — med fuld Gage som Pension.1) H. G. Bentzen var en overordentlig dygtig Embeds­ mand, hvis Arbejdskraft bl. a. toges i Brug i forskellige adm inistrative Kommissioner, f. Eks. 1829 angaaende en Tvangsarbejdsanstalt for unge Mennesker under 18 Aar og en forandret Indretning ved de under Politidirek­ tørens og Kongens Fogeds D isposition værende Arrester. Inden for Kancelliet tilhørte han den mere konservative, bureaukratiske og centraliserende Fløj, der samlede sig om Præsidenten P. Chr. Stemann. Som dennes betroede Medarbejder overtog han ved Michael Langes Udnæv­ nelse til Overpræsident i København den fælles Modstan­ ders vigtige Embede. Bentzen fulgte bl. a. Stemann i 30’rnes Stænder- og Trykkefrihedsspørgsmaal, i Udbyg­ ningen af Kommunalanordningerne af 1837, 1840 og 1841 og i hans Modstand imod Oprettelsen af en fælles Overbestyrelse for Kirke- og Undervisningsvæsenet 1841, hvorimod han senere støttede Ørsteds og Kollegieflertal- lets Forslag om Indførelsen af Stænderkomiteer. Afgø­ rende blev Bentzens Indflydelse, da han 1846 hindrede Udstedelsen af Trykkefrihedsloven i den Skikkelse, den havde modtaget i Roskilde Stænder, og gennemtvang dens Behandling i Viborg i dens oprindelige Form. Virkelig Justitsraad 1828. Virkelig Etatsraad 1831. Konferensraad 1847. — R. 1836. DM. 1841. K. 1848. Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840 575 *) Sam tidig og af samme Grund lod for øvrigt Kancellideputeret Tage A lgreen-Ussing sig udnævne til Generalprokurør.