HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Det ældre Frederiksdal 5 4 5 han havde faaet Raadighed over Ejendommen, hvilket skete i December 1743, da han som Nytaarsgave fra Kon gen fra 1. Januar 1744 for sin og sin Hustrus Levetid fik Koncession paa Frederiksdal Hovedgaard med tilhø rende Skove, Bygninger, Haver, Mølle og Værtshus og med alle de Indtægter, Hans Majestæts Kasse hidtil havde nydt deraf. Efter Koncessionen havde Schulin lige saa fuld Raadighed over Ejendommen, som om den havde tilhørt ham, men „dog ikun til Brugelighed“ efter den Maade, god og fornuftig Økonomi kunde medføre. Af Frederiksdals Huse vår Hovedbygningen, Forvalte rens Hus og Ladegaarden saa forfaldne, at de næppe lod sig restaurere, hvorfor det overlodes til Schulins For godtbefindende, om han vilde lade dem nedbryde eller vedligeholde længst muligt ved Reparation, ligesom det blev ham tilladt at opføre en ny Bygning hvorsomhelst paa Frederiksdals Grund, han maatte finde det ønske ligt. Ved Stedets Tilbagelevering efter Schulins og hans Hustrus Død skulde Arvingerne have fuld Erstatning for alle Udgifter, som maatte være afholdt til de gamle Byg ningers Reparation eller Nedbrydning, den nye Bygnings Opførelse og Havernes Indretning og Vedligeholdelse. Møllen, Kroen og den nyopførte Gartnerbolig skulde Schulin derimod holde i forsvarlig Stand uden Godt gørelse. Haverne og alt, hvad dertil hørte af Planter og Redskaber, fulgte ligeledes med ved Overdragelsen; men Inventar og Udstyr skulde til sin Tid tilbage leveres med Undtagelse af Orangehuset, som med alt sit Tilbehør blev „aldeeles skienket og bortgivet“ til Schulin. Forpagterne af Møllen og Yærtshuset og andre Forpagtere eller Fæstere paa Hovedgaarden skulde for blive i deres Rettigheder, til deres Kontrakter udløb, medmindre Schulin ved mindelig Overenskomst fik dem til at fratræde tidligere.37) 37) Rentek. Kgl. Resol. 1743. Nr. 321 (30. Dec.) samt Sjæll. Stifts Kontors kgl. Resol. 1743. Nr. 58 (RA).
Made with FlippingBook