HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 0 2 Helge Søgaard og som Drikkepenge for Lavsbudet og Oldermandens Tjenestepige. Det blev saaledes ikke nogen straalende Forretning, men Lavet havde sikret Medlemmerne et Ar­ bejde, de ellers ikke vilde have faaet. Tallene giver et Indtryk af, hvor meget der i det paagældende Tidsrum var blevet drukket i D istriktet — 139511 Potter foruden det indsmuglede og smugbrændte. Det kunde altsammen blive til mange Snapse, skønt de dengang var store. I l p Olufsen We y s e s Modelbog fra 1774 over det norske Glasværk Nøstetangens Produktion (i det norske Rigs­ arkiv) anføres bl. a. „Kreppi ge Brændevi nsg l as“, der rummede V 20 Pot, og „He r t zknop f “, som indeholdt V24 Pot, men størst var „Nøgne Jomf ru e r“ — store keglefor­ mede Glas, der kunde tage V 1 2 Pot. Alle blev brugt i Danmark. Sværere er det at faa Klarhed over, hvorledes Styrken blev angivet, og Sagen kan her kun berøres med alt For­ behold. Ole Rømer skal have indført en Brændevinsprø­ ver, inddelt i 12 Grader, med det højeste Gradantal sva­ rende til den stærkeste Spiritus, der kunde destilleres, vel 90— 95 %. Den var udført af Elfenben, og fra et Brænderi i Nørresundby ejer Købstadmuseet „Den gamle By“ et Exemplar af denne Type, der her er gengivet med sit Etui. Det samme Museum ejer im idlertid en ganske tilsvarende Flydevægt fra et Brænderi i Aarhus, men inddelt i 18 Grader. Spendrups Alkoholometer fra 1809 brugte for den stærke Sprit Betegnelsen 16 Grader, og hans Brændevinsprøver havde den Fordel, at den ogsaa tog Hensyn til Brændevinens Temperatur, da Spiritus ved højere Varmegrad har mindre Vægtfylde, og et Al­ koholometer derfor maa vise for meget. Da Termome­ tret imidlertid ikke blev anvendt før Spendrup, var en­ hver nøjagtig Maaling udelukket, og Brændevinens Styrke har kun været omtrentlig angivet. Med 113 Stemmer mod 98 vedtog Lavet 1819, at