HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

3 4 Flemming Dahl Efter at den kongelige Kommissarius, Generalprokurør og Kancellideputeret Anders Sandøe Ørsted, i en kraft­ fuld og bevæget Tale havde henvendt sig til sine »højær­ værdige Medborgere, Kongens og Fædrelandets tro Mænd«1) — af Stænderne besvaret med en Tak- og Hyldestadresse til Frederik VI2) — fremlagde han Uge­ dagen efter til Forsamlingens Overvejelse et Udkast til en Anordning angaaende Købstædernes økonomiske Be­ styrelse, herfra dog undtaget København. Samtidig be­ budede han, at Kongen i en senere Samling vilde lade forelægge Udkast til lignende Kommunalanordninger for Hovedstaden og Landdistrikterne til Stændernes Betænk­ n ing.3) Hermed havde Kommissarius til en viss Grad taget Brø­ det ud af Munden paa de københavnske Deputerede, 12 i Tallet, som siden deres Valg 17.— 24. November det foregaaende Aar flere Gange med hinanden havde drøftet Spørgsmaalet om en ny Kommunalforfatning for Hoved­ staden. Gennem »Fædrelandet«s Spalter var deres Tanker og Ønsker naaet ud til videre Kredse, som delvis var vundet for »Bevægelsespartiet«s Krav om liberale Reformer i By­ styret.4) Støttet til Stænderanordningens §§ 5 og 6 , af hvilke !) St. T. 1835—36, Sp. 1— 13. 2) Sst., Sp. 17— 24. 3) Sp. 33—34. 4) Noget vel summarisk fastslaar P. Munch: »Gennemgaar man Rækken af Skønliteraturens og Teologiens berømte Mænd, saa træf­ fer man dem i denne Tid lige saa sikkert i de konservative Rækker, som man finder Videnskabsmændene i de liberale« (»1830—48«, S. 51). At f. Eks. baade Heiberg og Hertz, Sibbern og Søren Kierke- gaard, Mynster og Grundtvig (dengang!) var konservative, er sik­ kert, medens derimod H. N. Clausen var liberal. Udtalelsen bliver væsentlig rigtigere, hvis Ordet »Videnskabsmændene« ombyttes med »Naturforskerne«, men er dog ikke fuldt korrekt.