HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

4 7 2 Skat Arildsen men og søge ind i „Kristi Kirke“.82) Først 1868 tilbage­ kaldte han offentligt sin Tale ved Søren Kierkegaards Grav.83) I Søren Kierkegaards Historie er Henrik Lunds Op­ træden et lille dramatisk Intermezzo, i den unge Læges Liv en Milepæl i hans Udvikling. I Martens ens Historie er Affæren et typ isk Exempel paa, hvorledes han som Biskop søgte at værne Folkekirken mod opløsende og nedbrydende Tendenser, in casu Søren Kierkegaards Di­ sciple. Hurtigt greb han ind, og energisk hævdede han sit eengang indtagne principielle Standpunkt til Værn for Folkekirken og den offentlige Sædelighed og dermed for den bestaaende Samfundsorden. Men glemmes maa ikke, at bag den sagligt imponerende Princip-Hævdelse skjulte sig personligt hans glødende Antipati, ja Aver­ sion mod Søren Kierkegaard, hvad der her for Alvor kom til at ramme den unge Læge, for hvem man ikke sporer den ringeste Sympati hos Martensen. Og d og ! Selvom den ovennævnte Dom sandsyn ligvis har været noget af en Skuffelse for Bispen, var det dog blevet fast- slaaet ved Dom, at man ikke i en kirkelig Forsamling upaatalt kan angribe Folkekirken med haanlige og ned­ sættende Udtryk i et offentligt Foredrag, som det var sket i „Min Protest“. 82) C. W eltzer: anf. V., S. 287. — Brev 5 /4 1856 fra J. C. Lund, smst. S. 288. — Brev 3 /7 1856 fra H. Lund til P. C. Kierkegaard, smst. S. 288— 289. 83) H. Lund: En B rew exlin g med Recitativ. Kbh. 1868, S. 15— 16. — Johs. Hohlenberg aftrykker i sin Bog, „Søren Kierkegaard“ (Kbh. 1940), efter „Fædrelandet“ H. Lunds „Min Protest“ (S. 310— 313), men om taler hverken nærmere denne Artikel eller Processen, skønt diverse Kilder burde have ledet Forfatteren paa Sporet, bl. a. Carl Weltzers flittig e og fortjenstfulde Arbejde, „Peter og Søren Kierkegaard“. Omtalen af Lund (S. 314) er historisk set ganske utilfredsstillende.