HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

454 Skat Arildsen motiverede med Citater fra Ny Testament og Kierke­ gaards sidste Skrifter, hvorpaa Tryde gjorde Indsigelse mod Lunds Ret til at tale paa Kirkegaarden.22) Det største, mest dramatiske og agitatoriske og tillige udpræget kirkefjendtlige Referat af Jordefærden bragte selvfølgelig „Morgenpos ten“, som hverken glemte at give Martensen Smaahib eller at udtale Ringeagt for Præste­ skabet, der vel aldrig havde sp illet „en ynkeligere Rolle“ end ved Kierkegaards Begravelse. Det var alt „et stærkt Stykke“, at Kirkestormeren fik en kirkelig Begravelse. Kun een stod den Dag med Palmerne, nem lig Lund, den Afdødes „begavede Nevø, en ung, stille, fordringsløs Mand“, der i Indignation over „det kirkelige Komedie- Spil“ med Ny Testament og „Øieblikket“ slaaende paa­ viste „det Skammelige og Forargelige“ i Sørgehøjtiden. „En Mand, der havde erklæret sig for ikke at være o ffi­ ciel Kristen, var knap død, før den officielle Kirke be­ mægtigede sig hans værgeløse Lig og slæbte afsted med det; han, som havde udlet Kirkens Ceremonier, blev ... begravet med disse af dens edfæstede Tjenere. En saa- dan Kirke ... var ikke Guds Kirke ... men den store Skjøge ... Geistligheden var tilfals, den gjorde alt for Penge“. Talen, der blev holdt med Karakterstyrke, Over­ bevisningens Kraft og naturlig Simpelhed, maatte uund- gaaeligt imponere, gribe og ryste enhver ærlig Mand. Et højst uhyggeligt Optrin indtraf ved Trydes forgæves forsøgte Protest i Lovens og Kirkens Navn mod det Lundske Angreb.23) Dette var ensbetydende med den 22 ) Fædrel. 1855/Nr. 270 (19/11, eftertrykt i A ftonbladet 1855/ Nr. 275 (23/11) og Christiania-Posten 1855/Nr. 2592 (2 4 /1 1 )). — Kort efter bragte „Fædrel.“ (Nr. 281 1/12) en længere, instruktiv Leder, „Om S. K.’s V irksomhed som religieus Forfatter“ af r o: H. Brøchner, der skrev Artiklen i Ærgrelse over de andre Blades af M isforstaaelser prægede Omtale af S. K.’s Virke. (Brev 2/12 1855 fra Brøchner til Molbech, anf. Brevvexling S. 173). 23) Morgenposten 1855/Nr. 273 (20/11).