HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Protesten ved Søren Kierkegaards Begravelse men, som Epigonerne og Eftersnakkerne søgte at fort­ sætte.1) Dødsf aldet var, som F ilosofen H. Brøchner skriver, en Begivenhed, der satte Folk i en Bevægelse, som den Afdøde selv ikke vilde vurdere højt.2) Pressen afspejler de Stemninger og Standpunkter, som Begivenheden fremkaldte i Offentligheden. Af de konservative Blade bringer „Berlingske Tidende“, Martensens Organ, ingen Omtale af Kierkegaard, som „Flyve-Pos ten“ efter en kort Notits om Dødsfaldet3) derimod vier en forsigtig Nekrolog, der kaster Overbærenhedens Kaabe over Kirke- stormeren, hvis Død betragtes som et Tab for Nationen, og hvis forbavsende Produktivitet og tidligere Forfatter­ skabs rosværdige Sider aabent indrømmes og anerken­ des.4) En lignende Holdning indtager „ Kj øbenha vns - post en“, der iøvrigt antager i hans sidste Levetids Hel­ bredstilstand at finde et undskyldende Moment for Kirkefejden.5) Det specielt københavnske Bourgeoisi- Organ, det nationalliberale „Dagbladet“, bragte den smukkeste af samtlige Nekrologer, der uden at fortie det ufuldkomne og ensidige hos Kierkegaard betoner det indholdsrige, det vidt og dybt i Samtid og Eftertid ind­ gribende i hans Liv. Han regnes i Række med Danmarks i Løbet af faa Aar døde Storheder, Thorvaldsen, Ørsted, Oehlenschlåger og Schouw. „I Danmarks, i Literaturens og i Kirkens Historie vil Søren Kierkegaard indtage en fremragende Plads . , . “6) Det betydeligste Oppositions­ En udtømmende Skildring af Kirkestormens Forløb og Følger foreligger endnu ikke. 3) Brev 2/12 1855 fra H. Brøchner til Chr. Molbech, Hans Brøch­ ner og Chr. K. F. Molbech, En Brevvexling. Kbh. 1902, S. 174. 3) F lyve-Posten 1855/Nr. 264 (13/11). 4) smst. Nr. 267 (16 /11 ). 5) K jøbenhavnsposten 1855/Nr. 265 (13/11). 6) Dagbladet 1855/Nr. 268 (14/11).