HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Bogholder i Fattigvæsenet Henning August Direktion og Formand for denne Direktions største Kom­ mission, d.v.s. Direktionens Leder. Formodentlig var det ved hans Hjælp, August 23 Aar gammel fra December 1803 opnaaede Embedet som Bogholder ved Københavns Fattigvæsen, en Stilling, som han beholdt til sin Død den 26. September 1841. Saaledes som Fattigvæsenets Styre dengang var ind­ rettet, medførte Bogholderstillingen øjensynligt noget mere end selve det at føre Bøger. Ledelsen laa jo nem­ lig hos Direktioner, for hvis Medlemmer Fattigvæsenet kun var Bibeskæftigelse, og det daglige Kontorarbejde tilfaldt alene et Sekretariat og saa Bogholderkontoret. I Praksis kunde det altsaa let blive Bogholderen, der som en Slags Forretningsfører kom til at administrere Gen­ nemførelsen af det, Direktionerne vedtog. I Virkeligheden blev han den Embedsmand, der mere end nogen anden vidste Besked med hele Fattigvæsenets Tilstand. I Hæn­ derne paa en myndig og virksom Personlighed blev Stil­ lingen meget indflydelsesrig. For Henning August blev den tillige Vejen til at skaffe sig et godt Overblik ogsaa over Fattigvæsenets Udvikling før i Tiden, og et af de Omraader, hvor han kom til at udrette noget særligt, blev Fattigvæsenets Historie. Fattig- og Forsørgelsesvæsenets Fortid hører naturligt til de Sider af Historien, der ikke har fundet) mange Dyr­ kere.3) Kilderne dertil er gennemgaaende ikke af den Slags, at de virker oplivende paa Forskere. Nød, Sorg og Elendighed har som Studieobjekt ikke den Tiltrækning 3) For Københavns Vedkommende er rigtignok nogle af Fattig­ væsenets Institutioner enkeltvis gjort til Genstand for mere ind- gaaende Behandling; men af Forsøg paa at tilvejebringe en om­ fattende alm indelig Oversigt over hele det københavnske Fattig­ væsens H istorie findes kun Marcus Rubins Indledning til Tabel­ værk til Københavns Statistik Nr. 4, 1879. — Harald Jørgensens Værk om Fattigvæsenet i 19. Aarh. (1940) behandler især Provin­ sen.