HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Rebslagermester Hans Jørgen Morthorst med sin uskyldige Kone og Børn maatte forlade Landet for at finde Arbejde andetsteds, ansøgte han Kongen om at faa sin Straf forvandlet til en Pengebøde, idet han undskyldte sig med, at han havde drukket et Glas Vin mere, end han kunde taale. Kongen eftergav ham Rasp­ husstraffen og lod ham slippe med en Bøde paa 1000 Rbd.; „dog skulde det betydes ham, at den ham af Høje­ steret tilkendte Straf var vel fortjent.“65) — Nu havde hans Lavsbrødre da endelig faaet Ram paa ham, og de kunde tillade sig at kalde ham Rasphuskarl!66) Det var for Resten underligt, at netop han skulde an­ meldes for letsindig Omgang med Ild, da han ellers var meget bange for Ild. Han havde saaledes begrundet sit Forbud mod Besigtelse paa hans Bane, naar han ikke selv var tilstede, med sin Angst for Brandfare: „En To­ bakspibe kunde være stukket i Lommen uden at være slukket, en Stok med en Staalpig i og hundrede andre deslige Ting, endog i uskyldig Mening, stødt imod en Sten kunde være nok til at stikke Hampen i Brand.“67) Det var dog ikke blot blandt sine egne, at Morthorst var ilde anskrevet. 1774— 76 havde han været Medlem af Det kongelige københavnske Skydeselskab paa Vester­ bro; men i 1776 meldte han sig ud og indtraadte i Stedet for i Skydeselskabet i Sølvgade, hvor han saagar blev Fuglekonge. Da han imidlertid ogsaa ragede uklar med sine nye Skydebrodre, søgte han 1778 atter Optagelse i det kongelige Skydeselskab. „Men da han formedelst sine udviste Uværdigheder ikke kunde antages i Selskabet, blev det besluttet, at han bestandig derfra skulde være ekskluderet“.68) 66) Mg. Rs. Pr. 36/168. 67) ib. 34/335. 68) „Det kgl. Kbh.ske Skydeselskab og Danske Broderskab“, (Kbh. 1934), S. 291. 65) Bruun, 1. c. (Sj. T. 461/1783).