HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

3 9 4 Knud Kinzi overtraadt Loven om god og daarlig Hamp. Det var jo Oldermanden, der udnævnte Besigtelsesmændene, og Morthorst skulde jo som Oldermand have haft Mulighed for at gardere sig mod nærgaaende Inkvisition ved at udnævne sine Venner til Besigtelsesmænd — hvis han havde haft Venner i Lavet. Men det havde han ikke, saa han var nødt til at vælge Besigtelsesmænd blandt sine Fjender. Og en af dem var saa ihærdig, at han ikke nøjedes med at inspicere paa hans Bane, hvor der ikke var noget ulovligt at finde, men ogsaa undersøgte noget Tov, som Morthorst lige havde slaaet, og som nu laa i Vejerboden -— og han fandt, at det var slaaet af daarlig Hamp. Det var ganske vist hermed fastslaaet, at Mort­ horst havde slaaet Tov af daarlig Hamp; men Morthorst fandt, at Besigtelsesmanden havde overskredet sin Be­ myndigelse ved at inspicere paa Vejerboden. Dog paa den Maade slap han ikke fra sit Ansvar. Han blev meldt til Politiet, og den 27. Oktober 1773 blev han efter tre Fjerdingaars Funktion suspenderet fra Olderinands- embedet, og en af Nørrebromestrene blev af Magistraten konstitueret som Oldermand. Morthorst var rasende og vilde ikke bøje sig for Magistratens Afgørelse. Og til Trods for, at den nye Oldermand havde faaet Politiets Assistance til at hente Lavets Lade, lykkedes det dog ikke at faa Morthorst til at udlevere den. Først nogle Dage efter blev han forskrækket over at have trodset Politiet og afleverede nu frivilligt Laden samt betalte 2 Bbd. til Lavets fattige. Men Sagen om den daarlige Hamp gik sin Gang til Trods for, at samtlige Lavets Mestre bad om, at den maatte hæves — de var nok blevet bange for, at Loven for en Gangs Skyld skulde overhol­ des i al sin Strenghed, og det var et Skraaplan at komme ind paa. Dog — Kongen benaadede ham, saa han slap med en Bøde paa 100 Rbd., hvoraf Halvdelen skulde be­ tales til Lavet og Halvdelen til Vor Frelsers Kirke paa

Made with