HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
2 6 Flemming Dahl Unægtelig var Spørgsmaalet om Reformer i Kommunal forfatningen sat under Debat. Stænderanordningen af 28. Maj 1831 havde aabnet for Diskussionens Sluser, og baade i Pressen og i Litteraturen fremkom adskillige Bidrag af Vægt og Værd. Saaledes udsendte to kyndige Praktikere, Borgmestrene L. C. Neckelmann i Randers og J. A. Stenfeldt i Helsingør, udførlige og dygtige Redegørelser for udenlandsk og dansk Kommunalvæsen.1) Ikke mindst Stenfeldts Skrif ter, af hvilke det første var tilegnet Danske Kancelli, fandt anerkendende Læsere paa Slotsholmen, og A. S. Ørsted kunde under sin Udarbejdelse af Købstadanord ningen i mangt og meget bygge paa positive Forslag, Sten feldt havde fremsat 1834 i sin Bog »Municipalvæsnet i Al m indelighed og det Danske i Særdeleshed«.2) Allerede her sættes Byraadenes Valgperiode til 6 Aar, medens Valgret ten betinges af Grundejendom eller en viss Næringsskat. Af væsentlig mindre Betydning var Pressens Indlæg i Drøftelsen. Efter Sagens Natur kunde Reformforslag næppe ven tes i de konservative Organer »Dagen« og »Berlingske Tidende«, medens Datidens Smudspresse, »Raketlittera turen«, sigtede saa lavt, at den blev uden enhver Ind fly delse.3) Indenfor akademiske Oppositionskredse læstes oprin delig især »Maanedsskrift for Literatur«, senere J. F. 1) L. C. Neckelmann (1784—4865): »Om Kommunevæsnet i Dan mark« (1836); J. A. Stenfeldt: »De danske Kjøbstæder og deres Be- styrelsesmaade efter vor Lovgivning« I-II (1827—31) samt neden nævnte Værk. Referat hos Munch, II, S. 139—41. Om Stenfeldt se i øvrigt ovf. S. 24, N. 2, og nedf. S. 59—60 og 151—53. 2j Smi. Ørsteds »Haandbog over . . . . Lovkyndighed« VI (1835), S. 558 f. 3) Om Datidens Presseforhold, navnlig »Raketlitteraturen«, se Ru bin II, S. 516 ff.
Made with FlippingBook