HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

3 8 8 Knud Kinzi kunde hente det i sin Baad, saa Morthorst efter at have faaet det vejet maatte køre det tilbage til Banen. Det rnaa skyldes personlig Fjendtlighed; for Morthorst me­ ner dog, at andre kan faa Lov at have deres Varer lig­ gende i Vejerboden.22) Som enhver Kværulant er Morthorst flink til at an­ lægge Injuriesager. Saaledes anlægger han Sag mod Hørkræmmer Hviid, fordi denne, da Morthorst stod og talte med den vagthavende Officer paa Toldboden, var „faldet dem i deres Tale“, havde skældet og bandet Morthorst og sagt, at han skulde betale sin Gæld.23) Men han fik selvfølgelig ogsaa selv lignende Sager paa Hal­ sen, da han ikke var bange for at injuriere andre. Een Sag skyldtes, at han paa adskillige Steder havde kaldt Stadshauptmanden og alle Borgerofficererne for Slyng­ ler.24) Han har ustandselig travlt med at klage. Han kan ikke lade være med at blande sig i Ting, der strengt taget ikke kommer ham ved. Hans Mening skal altid høres. Da Agent Appelbye, der havde et særligt Privilegium paa at forarbejde Tovværk paa engelsk Maade, havde købt et Parti halvren Hamp for at bearbejde det til Udførsel, er det ikke Rebslagerlavets Oldermand, men Morthorst, der raaber Gewalt.25) Og da de københavnske Sejlmagere havde indført noget Garn til deres Sejl fra Svendborg, er det atter Morthorst, der rejser Anklagen.26) Da Sejl­ magerne klager over, at de ikke hos Rebslagerne kan faa alt det Sejlgarn, de skal bruge, kan Morthorst ikke over­ lade det til Oldermanden at svare, han maa ogsaa give sit Besyv med og skriver, at Sejlmagerne kan faa alle 22) ib. 30/265. 23) ib. 31/406. 24) ib. 35/337. 25) ib. 29/21. 26) ib. 36/118.