HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 21 I England udkom en liberal Kommunallov for Byerne 1835, tre Aar efter den store Parlamentsreform.1) Hvad Tyskland angaar, fik Bayern, Württemberg, Ba­ den og Sachsen fundamentale Kommunallove henholdsvis 1818, 1822, 1831 og 1832,2) medens de prøjsiske Reform­ love, som der siden skal vendes tilbage til, udkom 1808 og 1831. Efter Belgiens Løsrivelse fra Holland 1830 gennemfør­ tes det kommunale Selvstyre dér 1836, medens Sverige, efter Reformtilløb allerede i Aaret 1817, først 1843 opret­ tede tidssvarende Sogneraad (»sockennämnder«) .3) Af ikke ringe Vægt i den offentlige danske Debat blev endelig den stærkt frisindede norske Lov om Indførelsen af Kommunalraad, Formandskaber (»formannskaper«), af 14. Januar 1837, »ei naudsynleg utfylling av grunnlova [af 1814], den störste og viktigaste utfyllinga som grunn­ lova nokon gong har fått og kunde få«.4) Størst Indflydelse paa Udviklingen herhjemme fik dog den prøjsiske Lovgivning. Allerede i Friherre v. Steins Ministertid udkom under 19. November 1808 en meget liberal Kommunallov (»Städteordnung«), i hvilken Raadet fik den afgørende Magt. Og skønt det viste sig nødvendigt at underkaste denne Forordning en ret dybtgaaende Re*) Om Forholdene i Frankrig og England, jfr. Munch, II, S. 118 —27 og 127—34. 2) Som Eksempel paa organisk Samhørighed mellem politiske og kommunale Reformer kan nævnes, at Sachsen fik en ny Forfatning 4/9 1831, en ny »Stådteordnung« 2A j 1832; jfr. Treitschke: »Deutsche Geschichte«, 7. Opl., IV (1919), S. 142—53. 3) Om Forholdene i Svei'iges Byer se Nils Herlitz: »Svensk stads­ forvaltning på 1830-talet« (Stockholm 1924), S. 325 ff., samt Litte­ raturfortegnelsen sst., S. XXV ff. 4) Arne Bergsgård: »Formannskapslovene. Opphav og utvikling«, S. 7 (i »Minneskrift til Formannskapslovenes 100-Årsjubileum«, Oslo 1937). For Norges Vedkommende henvises til dette Værk, som for øvrigt ikke er frit for en hyperdemokratisk Tendens (se S. 23, N. 1).