HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

2 9 8 Christian Elling Gæthus“ som Theater.8) Til ind i 1721 blev der spillet tysk Komedie og jævnlig afholdt Baller, Maskerader og Assembleer — fra 1720 alene under Capions Ledelse. „Lille Gæthus“ indtog da en central Plads i Københavns Forlystelsesliv; det blev Rammen omkring Forspillet til vor nationale Skuepladses H istorie. Det var vel overvej­ ende Borgerskabet, der søgte dette Thaliæ Tempel, men ogsaa Folk af Stand indfandt sig gerne. Der opførtes et Festspil til Ære for Kronprins Christian (VI) paa hans Fødselsdag d. 31. Novb. 1719, Personalet talte i V inte­ ren 1720—21 op mod 30 Personer, — alt tyder paa, at Theatret har været af en vis Anselighed. De ovenfor meddelte Oplysninger om „lille Gæthuses“ Størrelse og Byggemaade bekræfter dette Indtryk. Om dets Indret­ ning er vel intet bekendt,9) men Bygningens Maal er ta­ lende. Dette Capionske Theater havde som nævnt, en Længde af 55 Alen; paa to Alen nær havde dets Lang- façade altsaa samme Udstrækning som E igtveds Kome­ diehus fra 1748 paa samme Sted. Og det har sandsyn lig­ vis endogsaa været nogle Alen længere end Theatret i Lille Grønnegade.10) Men det var smalt, Scenens Bredde har ikke naaet 14 Alen; Eigtveds Komediehus var dob­ belt saa bredt (28 A len ), Lille Grønnegadetheatret ca. 22 Alen bredt. I Marts 1721 opsagde saa Søetaten Capions Lejemaal, 8 ) Om denne Capionske Scenes alm. H istorie henvises een Gang for alle til Dr. Nystrøm s anf. grundlæggende Skrift. 9) „Den stærke Mand“, J. C. von Eckenberg, der en ganske kort Tid havde givet F orestillinger hos Capion, opsagde sit Kompagni­ skab med denne, bl. a. fordi hans Luftspringer ikke havde Plads nok i „lille Gæthus“. Oplysningen er mærkelig. Den synes at for­ udsætte, at Bygningen har været etagedelt. Hvis det store Rum havde været ført op i Husets fulde Højde, kunde Luftspringeren her næppe have lid t af Pladsmangel. 10 ) Iflg. Dr. Nystrøm s Rekonstruktion, anf. Skr. pag. 192.