HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

12 Flemm ing Dahl Hovedopgave i at raade Bod herpaa. En Reform lovgiv­ ning maatte udskydes til lysere Tider. Med Urette har da den ældre H istorieskrivning bebrej­ det Frederik VTs Mænd, at Perioden 1814— 30 reform- politisk var en død Tid. Og fuldstændig fejlagtigt er det at stemple hans maadeholdent konservative Regering som »reaktionær«, som et »uværdigt og sløvende Landsfader- og Kancelliregimente«.1) Yngre Forskere er naaet til et rigtigere og retfærdigere Syn paa den senere danske Ene­ vælde.2) At denne havde gennemført ikke blot Lighed for Loven, men i det hele taget fuld statsborgerlig Lighed og et visst Maal af Frihed, først og fremmest paa det aandelige Om- raade, har der vel altid hersket Enighed om. Med liden Bund i Virkeligheden har man derimod som Etikette paa Tidsalderen klæbet et »Vi alene vide«,3) en agitatorisk Omtydning af de bureaukratiske Ord, Kancellipræsident Stemann i et vredt Øjeblik lagde Kongen i Munden, da han afgav sit Svar paa Trykkefrihedsadressen 26. Februar 1835.4) Betegnende for de faktiske Forhold er derimod Frederik VI’s Ytring til Grev Rantzau-Breitenburg 14. De­ cember 1830: »Det er af Vigtighed at høre alle«,5) en gylden Regel baade for Enevoldskongen selv og for hans Kollegier. RubinTil, S. 503, 475. 2) P. Munch, Hans Jensen, P. Engelstoft, nærværende Forfatter bl. a. i Arbejder om C. G. Andræ og Artikler i Dansk biografisk Lek­ sikon, 2. Udgave. 3) Rubin II, S. 17, A. D. Jørgensen i D. R. H. VI a, S. 191—96. 4) Ud fra aarelange Studier af Danske Kancellis Historie, særlig P. C. Stemanns Politik og Personlighed, kan jeg alt i alt tiltræde Hans Jensens Opfattelse i Afhandlingen: »Vi alene vide — « i H. T. 10. Rk., IV, S. 261— 77, for øvrigt i det store og hele ogsaa samme Forfatters Syn paa den senere danske Enevælde i nedennævnte Værk om Stændertiden. 5) Cit. hos Hans Jensen I, S. 119; sml. sst., S. 10— 11. Indrømmes af Rubin, II, S. 13.