HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 11 som behersker baade Danmarks Indførsel og Udførsel, er det i disse Aar, som om København ikke kan vinde med. Det skorter tilsyneladende baade paa Mænd og Mandsmod, Maal og Midler. I Orla Lehmanns »Efterladte Skrifter« har Skildringen af dette »Ivjøbenhavn i Frede­ rik VI’s Dage« fundet et ironisk-humoristisk, men be­ vidst fortegnet Udtryk.1) I disse Stagnations- eller Tilbagegangsaar søger Hoved­ staden Trøst i den overdaadige Guldalder i Kunst og Litteratur. »Vi vare saa at sige alle æsthetiske«, udtaler den Ivierkegaard’ske »Translateur« i Hertz’ »Stemninger og Tilstande« (1839) ,2) det digteriske Udtryk for Tidens Konservatisme — af »Fædrelandet« døbt »Forstemninger og Stilstande«.3) Navnlig Scenens Kunst nyder den teater- glade Bys Gunst, allerede dengang dog med en viss T il­ sætning af Nutidens uvedkommende Optagethed af Ud­ øvernes Privatliv. Dog spores ogsaa Strømninger af større Dybde, af social og politisk Interesse. Baade Fattig væsenets For- maal, dets Organisation og Økonomi er under Debat. »P o- 1 i t i k besk jæftiger især de mere alvorlige Folk«, skriver Professor theol., senere Biskop Nikolai Fogtmann til Peder Hjort 1831.4) Derimod er det ubestrideligt, at den politiske Interesse var ringe før 1830. Dette er næppe unaturligt. Under Kampen for det dag­ lige Brød maatte Privatmanden »kaste av i de nærmeste krav«, ligesom Regeringen under Krig og Krise saae sin x) I (1872), S. 205—33; S. 233 tilstaar Lehmann selv, at Frem stil­ lingen ikke er uden Tendens. 2) S. 219. — Paavisningen af, at »Translateuren« skal identificeres med Søren Kierkegaard, »Harriet« med P. V. Jacobsen, skyldes Frithiof Brandt; jfr. »Den unge Søren Kierkegaard« (1929), S. 1—70, spec. S. 47 ff. 3) »Fædrelandet« 25/io 1839, S. 29. 4) s/i 1831, Udvalg af Breve til P. Hjort, I (1867), S. 290.