HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

212 Carl C. Christensen langstrakt, og som Regel kunde man hjæ lpe sig med mindre omstændelige. De forskellige Ejendomme i København var ganske vist nummererede, men denne Nummerering havde ingen videre praktisk Betydning for Publikum , thi de eneste, der kendte Ejendommenes Numre, var Husejerne og Autoriteterne; fremmede slet ikke. Som bekendt er København inddelt i Kvarterer, og inden for hvert af disse har Husene fortløbende Numre, de saakaldte Ma trikelnumre, der begynder med No. 1 paa en bestemt Ejendom og derefter fortsætter Gade op og Gade ned, indtil Kvarterets sidste Ejendom er naaet; særskilte Numre for hver enkelt Gade kendtes ikke i Fortiden. I Københavns Stadsarkiv findes Ki øbenhaf fns Matri- cul af i . Apr il 1668, men i denne er ingen Matrikul- numre angivet; den afløstes af Ki øbenha ffns Grund- Taxt Matricul af 1687,s ) hvor hvert Kvarters E jen­ domme er anført med No. To Aar senere kommer Ole Røme r s endelige Ki øbenl iafns og Christ ianshafns nye grundt ax t af 30. Oct ober 1689, 4) som 77 Aar senere af­ løstes af Samue l Geddes Matrikulering af 19. Marts 1756, der var gældende, indtil den nuværende Matrikel i Hen­ hold til Reskript til Københavns Magistrat af 6 . Marts 1807 traadte i Kraft.5) Matrikuleringerne af 1689 og 1756 spillede i Virke­ ligheden ingen praktisk Rolle for den store Alménhed, thi denne benyttede dem slet ikke for dermed at til­ kendegive en Ejendoms Beliggenhed. Efter 1689 benyt­ tede man i Skøde- og Obligationsprotokoller med Pant i faste Ejendomme som oftest den gamle Betegnelse: at den bortskødede eller pantsatte Ejendom var beliggende 3) Stadsarkivet. 4) Stadsarkivet. 5) Saml. af Best. vedr. Kbhvns. Kommune 1607— 1839, ved Au­ gust Nielsen. S. 101 & 326.