HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 9 0 Flemming Dahl der var sket. Man fortav vel ingenlunde, at Regeringen ikke havde indrømmet Borgerrepræsentationen alene be­ sluttende Myndighed, men paapegede til Gengæld, at, bort­ set fra § 29 med deraf flydende Bestemmelser, var alt, hvad Stænderne havde foreslaaet, gaaet over i selve For­ ordningen.1) Af lignende Synsmaader prægedes, hvad der unægtelig var vigtigere, ogsaa den oppositionelle Presse. Alt i alt erklærede dennes Penneførere sig fuldt tilfredse med Kommunalloven og rettede i høj Grad deres Tak herfor til Kongen selv, hvis personlige Indsats i liberal Aand baade »Kjøbenhavnsposten« og »Fædrelandet« ikke blev trætte af at fremhæve.2) Navnlig erindrede »Kjøbenhavnsposten« i sin ledende Artikel 3. Januar 1840 om Forskellen mellem det Ud­ kast, Regeringen i sin Tid havde forelagt Stænderne, og den endelige Lov, om Ørsteds »levende og med dialectisk Færdighed og Udholdenhed gjennemførte Opposition« imod de saa godt som eenstemmige Fordringer fra Folkets kaarne Mænd. Endvidere mindede Bladet om, at Danske Kancellis Referent (formentlig Ørsted3)) »næsten havde fuldført Referatet af Communalanordningen i Statsraadet under den forrige Regents Præsidium, der altid var sine Auto­ riteters Mening høist attacheret, og hvis hurtigt indtrufne !) Sst., n / l 1840, S. 2, Sp. 1. 2) Se f. Eks. »Kjøbenhavnsposten« x/l 1840, S. 1, Sp. 1; 2/i 1840, S. 6, Sp. 2, og S. 7, Sp. 2; 3/i, S. 10, Sp. 1. Jfr. i øvrigt S. 192 ff. 3) Ifølge Instruks for Generalprokurøren ved kgl. Reskript af 4. Januar 1826, Pkt. 6, paahvilede det Ørsted at referere Danske Kan­ cellis Sager i Geheimestatsraadet (jfr. C. T. 1826, S. 40); men da han i Efteraaret 1838 opholdt sig i Roskilde som kgl. Komm issarius ved Stænderne, er det ikke helt sikkert, at han har været til Stede i Statsraadsmødet 6, November s. A. Sml. dog her ovf. S. 56.