HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

156 Flemm ing Dahl af, at han ligeledes bifaldt Provinsialstændernes Æn­ dringsforslag om det folkevalgte Elements Overvægt indenfor Magistraten. 27. December 1839 approberede Kongen det omredigerede Udkast, og Nytaarsdag 1810 underskrev han Kommunalloven. Tilbageblik. En kort sammenfattende Oversigt vil antyde, af hvilke Forbilleder, fremmede og hjemlige, Lovens Forfattere har draget Lære, samt hvilke Myndigheder og Personligheder der har sat deres Præg paa den. Det tør da fastslaas, at Anordning af 1. Januar 1840 dels direkte paa enkelte Punkter staar i Gæld til den prøj­ siske »Revidierte Stådteordnung« af 17. Marts 1831 og Udkastet til en tilsvarende »Stådteordnung« for Slesvig og Holsten (§§ 10, 27, 29), dels indirekte i større Alm in­ delighed har kunnet drage Nytte af Indholdet af og Erfa­ ringer fra de prøjsiske Mønsterlove af 1808 og 1831. Men lige saa sikkert er det, at dansk Kommunallovgiv­ ning med samme Selvstændighed som Stænderforordnin­ gerne af 28. Maj 1831 og 15. Maj 1834 har omformet det brugbare fra de udenlandske Forbilleder efter dansk Aand og eget Behov. Stænderanordningerne selv kom — maaske bortset fra de personlige Betingelser for Valgret — ikke til at spille nogen særlig Rolle i den her skildrede Sammenhæng. Derimod maatte Købstadkommunalloven af 24. Oktober 1837 efter Sagens Natur indeholde en Række Paragraffer om analoge Forhold, Bestemmelser, som det var ønske­ ligt — eller endog nødvendigt — at optage, helt eller del­ vis, i den københavnske Anordning. At denne i adskillige Tilfælde (Magistratens Sammen­ sætning; ikke 21 3 , men kun Halvdelen af Borgerrepræsen­ tanterne Grundejere) var mere liberal end Købstadloven,