HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 5 3 stede denne et Veto, givet sidstnævnte Myndighed Del agtighed i den første. Men herved burde man dog ikke overse, at en Kommune ikke var et selvstændigt Hele, men en underordnet Del af en Stat og skulde administreres overensstemmende med sammes Øjemed; derfor kunde man ikke uden videre overføre Principper for en Stats Styrelse paa en Kommunes.1) At Ørsted var enig med Stenfeldt,2) siger sig selv; men Stænderforsamlingen fandt med Højesteretsadvokat P. G. Salicath, at Udvalgsindstillingen var »en moden Frugt af en moden Overveielse«,3) og godkendte Hovedindstillin gen til § 34 med 55 Stemmer mod 5,4) Tillægget om Over præsidentens Vetoret med 57 Stemmer mod 35) og §§ 41 —46 omtrent eenstemm igt.6) Ogsaa Komiteens Slutnings indstilling om en fremtidig Revision af den kommende Anordning blev eenstemmigt vedtaget med 60 Stemmer.7) I Februar 1839 gik saa Danske Kancelli i Gang med sin afsluttende Drøftelse af Kommunalsagen. Først voterede, som naturligt var, den kongelige Kommissarius. Efter hans Opfattelse betegnede Stændernes Behand ling af Udkastets sidste Afsnit en fortsat Række Fejlgreb. Saaledes maatte Ørsted finde Forslaget om at indskrænke Magistratens Myndighed til, stort set, en »sanktionerende eller inhiberende Stemme« aldeles utilraadeligt. Ikke h el ler burde Embedsbesættelserne henlægges til Borgerrepræ sentationen alene. Alt i alt vilde kun lidet af Stændernes Betænkning kunne benyttes. Dog kunde der indrømmes Repræsenta
4) Sp. 2706. 2) Sp. 2708. 3) Sp. 2706. 4) Sp. 2714. 5) Sp. 2715. 6) Sp. 2715— 16. 7) Sp. 2716.
Made with FlippingBook