HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
1 4 6 Flemming Dahl tolkning af Privilegierne af 1661, Reskriptet af 1773 og Resolutionen af 1802, der kun angik »saadanne Contrac ter, hvorved Staden erhverver Noget imod et vist Veder lag«, men ikke Gaver. Og endnu engang svang Rege ringens Repræsentant Snærten over Lokalstyrets Ryg, idet han ubarmhjærtigt gentog Danske Kancellis skaan- selsløse Ord fra 1824, at Københavns Privilegier var givet til Bedste for Stadens Indbyggere og ikke havde »Magi stratens og Borgerrepræsentationens Myndighed til For- maal«.1) »De vilde saaledes«, sluttede Ørsted, »i alt Fald ikke være hinderlige i at sætte Bestyrelsen af Stadens Mid ler under saadan Control, som findes fornøden til Ind- vaanernes Betryggelse«.2) Provinsialstænderne lod sig imidlertid ikke kyse i et Musehul ved Ørsteds haarde Dom over Københavns By styre. Tværtimod gik de til Sagen uden nogen Art af Hæmninger og med vaagen Kritik. Denne kom straks til Orde i Udvalgets Betænkning over dette A fsnit.3) Her havde Komiteen især savnet en nøjagtig Fastsæt telse af Grænserne for Borgerrepræsentationens og Magi stratens Virkefelter og en Bestemmelse af Repræsentan ternes selvstændige Myndighed i rent kommunale Anlig gender, samt af deres Forhold og Stilling saavel til Magi straten som til »de overordnede Collegier«. Imidlertid hyldede Udvalget den Overbevisning, at Borgerskabet ikke vilde nære synderlig Interesse for en Kommunalforfatning, der ikke -—- som f. Eks. de prøj siske Stådteordnungen af 1808 og 1831 — forlenede Re præsentationen med en tilstrækkelig selvstændig Myndig hed over Byens Økonomi. Det burde følgelig i den nye Kommunalanordning som en fast Grundregel udtales, »at !) Kgl. Resolution 14/i 1824; sml. Rubin I, S. 584—85. 2) St. T. 1838 I, Sp. 852. 3) St. T. 1838 II, Sp. 2689—92; gentaget i Forsam lingens Betænk ning, sst., Sp. 2745—66.
Made with FlippingBook