HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 4 3 underbygget ved kongeligt Reskript af 13. December 1773 og kongelig Resolution af 12. Februar 1802.1) Under Danske Kancellis fornyede Forhandlinger om Sagen indtog et af dets mest konservative Medlemmer, Deputeret H. G. Bentzen, noget overraskende det mest »frisindede« Standpunkt, idet han fandt de 32 Mænds Krav paa større umiddelbar Deltagelse i de forskellige Administrationsgrene »rimelige«. Derimod holdt Kollegiets mest liberale Deputerede, Michael Lange, det hverken for »principmæssigt« eller »formaalstjenligt« at lade nogen af de 32 Mænd deltage i disse Forretninger, saa længe der ikke var organiseret særlige Kommissioner til Bestyrelsen af dem. Til denne Tankegang sluttede Kollegiets øvrige Medlemmer sig, og kun den fandt Udtryk i Forestillingen til Kongen. I fuld Enighed tilstod de Deputerede derimod Borger­ repræsentationen Mandater i den borgerlige Indrullerings­ komm ission og Ilavneadministrationen. Overfor Spørgsmaalet om Bystyrets Ret til selv at ud­ nævne »underordnede« Embedsmænd som Kæmneren m. fl. stillede Lange og Ørsted sig afgjort imødekom­ mende. Dog maatte Lange være enig med Bentzen i, at dette Forhold burde ordnes senere udenfor Anordningens Rammer paa særligt Andragende herom fra Kommunal­ bestyrelsen. Paa dette mindre væsentlige Felt var Ørsted, delvis af taktiske Hensyn, stemt for vidtgaaende Indrøm­ melser til Stad og Stænder, medens Stemann ønskede Af­ gørelsen udskudt til senere. Med Hensyn til den foreslaaede § 31 om Budgettets Udarbejdelse kunde ingen af de Deputerede gaa med til at fravige Udkastets Bestemmelser. Med Bentzen som Ordfører afviste Kollegiets Bureaukrater, som venteligt, *) Jfr. foruden Mag.s Betænkning 25/7 1838 ogsaa D. K.s Fore­ stilling 20/8 in29, »Bilag«, eller Fremstillingen nedf. S. 145— 46.