HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 2 4 Flemming Dahl i dette vigtige Tilfælde staa fast imod Stænderne, om disses Raad end aldrig saa meget var afgivet »paa det bestem­ teste«. Dog kunde han gaa med til, at man, som oprindelig af Ørsted foreslaaet, foreløbig indførte indirekte Valg og saa ved Lovens forventede Revision 0111 6 Aar valgte det System, man havde høstet de hedste Erfaringer om. I øvrigt henholdt han sig til Generalprokurørens Votum.1) Indenfor Flertallet fremhævede H. G. Rentzen især, at Stænderforsamlingens saa godt som eenstemmige An­ dragende om umiddelbare og samlede Valg faldt sammen med de 32 Mænds og Kancelliets Pluralitets eget tidligere Forslag. Han maatte følgelig nu saa meget mere stemme herfor, ligesom han i det hele bifaldt de i Roskilde fore- slaaede Ændringer.2) Til ham kunde Michael Hansen slutte sig,3) medens P. C. Stemann — den i ældre H istorieskrivning saa ofte som »reaktionær« udskregne Førstem inister4) — erklærede sig »aldeles enig med Stænderne«. Han maatte foretrække direkte Valg, fordi 1) de vilde give de bedste Valg; 2) den offentlige Mening var for dem; og 3) de gjaldt til Stæn­ derne og Borgerrepræsentationerne i Købstæderne.5) Med samme Argumentation og lignende Kortfattethed affattede Majoriteten sin Flertalsindstilling i Kancelliets endelige Forestilling af 31. Maj 1839, medens Minoriteten, Ørsted og Lange, lagde Beslag paa ikke mindre end 30 Foliosider til en Polem ik mod Stændernes Krav. Lange fraraadede bestemt direkte Valg, medens Ørsted stod mere vaklende. Begge anbefalede de, for saa vidt Kongen maatte bifalde deres Forslag til Valgordning, at Københavns

x) Langes Votum 17/s 1839. 2) Bentzens Votum 7 Is 1839. 3) Hansens Votum 27Is 1839. 4) Se f. Eks. Rubin II, S. 575, 5) Stemanns Votum sols 1839.