HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 1 4 Flemming Dahl Kvalifikationer. En saadan Bestemmelse ønskede han op­ taget i Udkastet.1) Ved Frederik VI’s Resolution af 7. November 1838 vandt Ørsted en betydningsfuld, om end kun foreløbig, Sejr, idet Kongen bifaldt det indirekte Valgsystem og Magistratens Ret til, i Henhold til Stadens Privilegier, at deltage som selvskrevne Valgmænd i de endelige Valg. I Overensstem­ melse hermed godkendte Kongen Kollegiemindretallets »Tillægsparagraffer« angaaende Valgordningen (§§ 12— 30), bl. a. de 12 Valgdistrikter å 12 Valgmænd. For øvrigt tiltraadte Majestæten Gensusforhøjelserne, Samejeudpegelsen m. m., men fastholdt Svogerskab som Hindring for Valgbarhed. Med Kancellipræsidenten a f­ viste han Æresborgerskabsparagraffen.2) I Østifternes Stænder skulde A. S. Ørsteds Valgforslag imidlertid lide Skibbrud. Medvirkende hertil var muligvis den Aabenhed, hvormed den kongelige Kommissarius i sin Forelæggelsestale redegjorde for alle forudgaaende Forhandlinger inden og uden for Kancellibygningens Mure. Det lader sig næppe bestride, at baade denne Loya­ litet og den Redebonhed, hvormed Regeringen senere i alt væsentligt opfyldte Folkerepræsentationens Ønsker, er til uvisnelig Hæder for den danske Enevælde. Af Ørsteds Oversigt over Sagens Gang kan nævnes, at han til Forsvar for, at m indst Halvdelen af Borgerrepræ­ sentationens Medlemmer skulde være Grundejere, under­ stregede, at de største kommunale Afgifter paahvilede disse. Samtidig slog han dog fast, at den næringsdrivende Klasse i København i Størrelse og Indflydelse langt over­ gik den i de øvrige Byer, hvor Grundejerne følgelig havde !) Derimod turde han paa Sagens nuværende Standpunkt ikke stille Forslag om, at det — som i Udkast til Stådteordnung for Slesvig og Holsten, § 7, Nr. 2 — skulde gøres til en Pligt for alle Husejere at tage Borgerskab. Skrivelse 27/io 1838, »Bilag«. 2) Res.-Prot. 1838, Nr. 112.