HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 0 5 ker,1) var allerede for længst opgivet af Guder og Menne­ sker. For det andet kunde de 32 Mænd aldeles ikke gaa med til de særdeles lave Censussatser i det foreløbige Udkast, hvad der ganske visst nedkaldte en Regn af Pressespydig­ heder over deres syndige Hoveder.2) Men, som allerede antydet,3) faldt saa demokratiske Valgretsbestemmelser ikke i god Jord hos de solide Handlende og Haandvær- kere, der udgjorde Grundstammen i Byens Raad. Til Gengæld var man Modstander af en Forskel i Be­ tingelserne for Valgret og Valgbarhed. Med Hensyn til begge Rettigheder gjorde Forsamlingen sig til Talsmand for en Forhøjelse af Census for Grundejere til 4000 og 6000 Rbdr.s Assuranceværdi for henholdsvis grundtakst- pligtige og grundtakstfrie (væsentlig udenbys) Ejen­ domme, medens man krævede Census for Næringsbrugere hævet fra 2 Portioner Næringsskat til det Antal Portioner, der udgjorde Maksimum for den lavest beskattede Klasse — for Tiden 5 Portioner Skat.4) Bag dette Forslag laa den relativt — men ogsaa kun !) St. T. 1835—36, Sp. 1241. 2) Se f. Eks. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756: »Men vi ville aaben- bart bekjende, at det har undret os, at see Stadens 32 Mænd ikke at være saa liberale som Regjeringen, og det er, saavidt det er os be- kjendt, den første Gang, at nogen raadgivende Borgerforsamling har lagt for Dagen, at den troer, at Regjeringen er gaaet forvidt i at ind­ rømme Borgerne Rettigheder «. 3) Jfr. Citatet ovf. S. 24. 4) Næringsskatten, der skulde forebygge Underbalance paa Kom­ munens Budget, svaredes dels af Korporationer, dels af Enkeltper­ soner. De Næringsdrivende faldt i seks Klasser, af hvilke 1. var an­ sat til 4—80 Portioner, 2. til 3—50, 3. til 2—30, 4. til 1—20, 5. til Vs — 15, 6 . til V* —5 Portioner Skat. Skatten, der var en beskeden, men ganske irrationel Afgift paa Næringen som saadan, søgtes i 1830rne af de 32 Mænd forgæves afløst af eller dog suppleret med en Huslejeskat paa Ikke-Næringsbrugere. Jfr. i øvrigt Rubin II, S. 590—91, 600—02.