HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

København under Erik af Pommern 7 3 vet Forprang1) paa Landet. De klagede ogsaa over, at enhver kunde drage til de nye F iskerlejer i Landet og gøre Forkøb der, baade paa Sild og paa andre Varer. Forordningens Betydning ligger først og fremmest i, at den sætter et skarpt Skel mellem Land og By: skaber en virkelig Borgerstand, idet al Handel og Haandværk blev forbudt uden for Købstæder, Torve og Markeder. Ingen maatte drive Forprang eller Landkøb.2) Herved forhindredes Hansestæderne i at handle direkte med Landboerne. Ikke alene blev Handlen koncentreret i By­ erne, men Borgerne begunstigedes ogsaa paa anden Maade. Paa Torvedagen skulde Købmændene sætte et Tegn ud. Da maatte ingen købe eller sælge, uden de var bofaste Bymænd og Borgere. Først efter Kl. 10 blev Teg­ net taget ned, og saa maatte Landboerne handle. Heller ikke kunde nogen flytte ind til Byen og blive Borger for en kort Tid. Borgmestre og Raadmænd skulde sørge for, at de virkelig nedsatte sig og blev bofaste og stadige Borgere. For at faa T illadelse til at flytte til Byen maatte man købe sig et Borgerbrev. Hvis man vilde nedsætte sig som Haandværker, skulde man betale lige saa meget som for at blive Borger. Forordningen skabte ogsaa foruden Skellet mellem Landboerne og Købstadboerne en Klassedeling mellem de sidste, nem lig i Købmænd og Haandværkere, som igen blev afsondrede i deres forskellige Fag. Paa denne Maade skabtes en Regulering af de forskellige Erhvervs­ virksomheder. Der bestemtes, at enhver Haandværker skulde ernære sig af sit eget Haandværk og intet andet, *) Forprang: Forkøb, d. v. s. Opkøb af Varer, som Sælgeren el­ lers vilde føre til Torvs. Følgen af Forprang blev højere Priser for Forbrugerne. 2) Landkøb: Salg paa Landet af Varer, som alene maatte sælges i Købstæderne. Da Landhandel blev forbudt, blev Landkøb = Land­ handel.