HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
København under Erik af Pommera 71 hinanden Stævne her. Saaledes i 1423, da to pommerske Hertuger, Otto den 2. og Casimir her sluttede Forbund med Wratislaws 9. og Barnim 7., Hertuger af Stettin og Rügen.1) Inden for Unionen blev København ogsaa den vigtig ste By, da den blev Sæde for de tre Rigers Raadsmøder, saaledes i 1419, 1421 og 1434.2) Til dette sidste Møde kom kun de norske Raader, og her modtog Un ionskon gen de svenske Rigsraaders Opsigelsesbrev. Københavns indre Forhold. Kong Eriks Interesse for København indskrænkede sig ikke til at forlægge alle vigtige Begivenheder til Byen. Han gjorde alt, for at den nye Hovedstad skulde vokse og dens Handel blomstre op. Desuden arbejdede han paa at skabe en fast og driftig Borgerstand. Dette var ensbetydende med, at han maatte knække Hansestæ- dernes 300-aarige Handelsvælde i Danmark. At sige, at Hansestæderne havde været til Skade for Danmark, vil de ikke være rigtigt. Selv om de havde bemægtiget sig Handlen, var Landet til Gengæld kommet ind i den store Verdensomsætning. Men der maatte komme et T ids punkt, da de vilde blive en Hindring for en selvstændig dansk Handel. Dette saa Erik af Pommern klart. Han koncentrerede sig om Øresund, som han saa, var Tyng depunktet i Landet. Han grundlagde Landskrona (1413) og Helsingør (1426). Han gav Malmø (1415) og Køben havn (1422) Privilegier. Det var hans Tanke, at Øre sund, flankeret af disse Handelsbyer, skulde være et b Carl G. Styffe: Bidrag till Skandinaviens Historia ur utlåndiska Arkiver II p. 208. 2) Sveriges Traktater med fråmmade Magter III p. 450. — Norges gamle Love 2. Række I Nr. 55., ed. Absalon Taranger. — Diploma tarium Norvegicum V Nr. 646.
Made with FlippingBook