HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

København under Erik af Pommern 6 5 »Ummelandsfarten«1) og Tværvejen Ribe— Skanør, samt tæt ved de store Sildefiskerier i Skaane. Det var dog, som om disse rige Muligheder ikke ret kunde udfolde sig under Bispestolen. I 1290 blev Byen befæstet med et Palisadeværk (der senere delvis erstattedes af en Mur) og en udenom løben­ de Grav. Fæstningslinien fulgte to Aaløb. Det nordøst­ lige var, hvor det nuværende Aabenraa, Vognmagergade og Gammelmønt ligger, og udmundede i Dybet Øst for St. Nikolaj Kirke. Det sydvestlige Aaløb fulgte Tegl- gaardsstræde og mundede ud i Kattesundet. Mod Nord gik Fæstningslinien langs Nørrevold, og mod Syd afgræn- sedes Byen af Kystlinien, der gik næsten helt ind til Læ­ derstræde og Kompagnistræde. Inden for dette Omraade udviklede Byen sig, og dens forskellige Bestanddele vok ­ sede sammen til en Enhed. Udenfor laa Slotsholmen, der dengang bestod af 3 Øer. Paa den største laa Borgen Havn.2) Byen havde forskellige Anløbssteder. Det vigtigste var Ladbro, der laa ved det nuværende Magstræde. Desuden var der Gammelbodehavn mellem Holmens Bro og Boldhusgade, i den nuværende Frederiksholms Kanal, og Hyskebro for Enden af Hyskenstræde. Gammeltorv var Byens Torv, men det var langt større, end det nu er. Det strakte sig fra Ladbro helt op til Frue Kirke og det nuværende Studiestræde. Paa Torvet op ­ satte de handlende midlertidige Træboder. Disse blev ef- terhaanden faste og afskar Gader, der fik Navn efter de x) Ummelandsfarten: Sejlrute langs Jyllands Vestkyst Nord om Skagen. Englænderne og Hollænderne kaldtes paa Slcaanemarke- derne ummelandsfarerne. da de, efter at Limfjordens Munding var sandet til, maatte sejle umme lande: Om Land, d. v. s. Nord om Skagen. 2) Kort over København i tidl. Middelalder: Carl Bruun: Kjøben- havn I p. 11.