HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Kastellets Vagtmesterløjtnanter 61 Efter at Oberst Schøning havde været syg i længere Tid, i hvilken forskellige Prem ierløjtnanter havde funge­ ret i Stillingen, afgik han ved Døden d. 20. Juli 1889.49) Enken fik dog d. 22. August s. A. T illadelse til at forblive boende i Lejligheden indtil Oktober F lyttedag paa Be­ tingelse af, at hun afgav de fornødne Kontorlokaler og i øvrigt kom overens med den Officer, der blev ansat i Stil­ lingen. Fremdeles blev der tilstaaet hende Mandens Ho­ norar for August Maaned.50) Ved Omtalen af Oberst Schønings Funktionstid har vi, for ikke at virke splittende, ladet Vagtmesterspørgsmaa- let træde i Baggrunden indtil nu, da vi skal følge den sidste af Kastellets Vagtmesterløjtnanter til Vejs Ende. »Tiderne skifte, og vi med dem«, hedder det, og det saakaldte Frihedsaar 1848 havde jo bidraget sit til, at der var kommet nye og mere humane Synspunkter frem. Slavestraffen var saaledes blevet ophævet d. 1. April 1851, hvilket dog maa forstaas saaledes, at ingen fra denne Dag kunde blive ikendt denne Straf; men det siger sig selv, at det ikke kunde lade sig gøre pludselig at slippe i Hundredevis af Slaver løs paa een Gang. Endnu indtil 1854 sad der Slaver i den nordlige Del af Arresthuset; men da Antallet d. 16. August 1854 var blevet nedbragt til 12, nedlagde Krigsm inisteriet Forestilling om, at disse skulde henflyttes i Stokhuset, hvilket blev approberet d. 19. s. M. og effektueret d. 29. September s. A.; men Stok­ huset blev først nedlagt som Straffeanstalt d. 1. April 1860. Paa tilsvarende Maade var det stadig gaaet nedad med Antallet af Statsfanger, og d. 7. Maj 1869 blev den sid­ ste løsladt. Alt dette maatte selvfølgelig influere paa Vagtmester­ 49) Kundg. f. Hæren. 50) Kasernekmdtsk. Indk. Skr.