HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Kastellets Vagtmesterløjtnanter 5 9 et Honorar af 33 Rdl. 32 Sk. pr. Maaned, og flyttede ind i Artilleristok Nr. I.38) Traadene i det følgende er noget indfiltrede, men det er givet, at Major Lund efter længere Tids Sygdom afgik ved Døden d. 5. Oktober 1861.39) Uagtet den for Kaserne­ kommandanten bestemte Embedsbolig i Generalstok Nr. 1 allerede d. 24. Maj 1861 kunde tages i Besiddelse, børes der intet om, hvorvidt dette er sket, eller om Lunds Syg­ dom allerede da har været saa fremskreden, at den har udelukket en Flytning. Major Lunds Enke fik d. 28. Ok­ tober efter Ansøgning tilstaaet et Beløb af 50 Rdl. til Mandens Begravelse.40) Den 14. September 1861 blev Vagtmesterløjtnant Ger­ ner under Major Lunds Sygdom ansat som fungerende Kasernekommandant og fratraadte først Stillingen d. 9. November s. A.,41) fordi Eftermanden først i Begyndelsen af 1862 kunde flytte ind i Kastellet. Den 29. Oktober 1861 blev afskediget Kaptajn Walde­ mar Schøning konstitueret som Kasernekommandant.42) Schøning, der var Invalid fra den første slesvigske Krig, havde været ansat ved Stokhuset; men da dette blev ned­ lagt d. 1. April 1860, var han afgaaet med Vartpenge. Trods sin Invaliditet meldte han sig dog atter i 1864, hvor han forrettede Tjeneste ved 22. Infanteri-Regiment. Efter Ordlyden i Kasernereglementet af 28. Juni 1861 paahvilede det Kasernekommandanten at paase, at ingen af Underklasserne forlod Kvarteret mellem Retræte og Reveille; Schøning anmodede d. 17. September 1863 om, at denne Bestemmelse maatte falde bort, og 1. General­ kommando erkendte, »at de lokale Forhold i Kastellet 38) Kasernekmdtsk. Indk. Skr. 39) Kopib. 40) Kasernekmdtsk. Indk. Skr. 41) Kopib. 42) Indk. Skr.

Made with