HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

5 3 6 Skat Arildsen som Rus (1815) blev grebet af Grundtvigs Forkyndelse af luthersk Bibelkristendom contra Samtidens Rationalisme. Han stod fra 1825 som Grundtvigs nærmeste Vaabendra- ger i »Kirkekampen«, fra 1832 som Ordfører for Menig­ heden, der samledes i Frederiks tyske Kirke til Aften­ sangsgudstjeneste hos Grundtvig, fra 1833 til 40 som Ud­ giver af »Nordisk Kirke-Tidende« — Ugebladet, der tjente til Propaganda for »den kirkelige Anskuelse« og til Værn mod Grundtvigianismens Fjender -— og sidst, men ikke mindst som Skaber af Forstaaelse og Samarbejde mellem det kristne Lægfolk i By og paa Land. Kortsagt en Mand af betydelig Indflydelse i grundtvigske og gudelige Kredse.52) Som Kommunionbogen viser, deltog i Altergangen for­ uden Lindberg hans Hustru, Anna Cathrine Elisabeth Hansen (1805-66) ,53) hans Svigerinder og Svogeren, cand. theol. Jørgen Laurits Wilhelm Hansen (1810-84), som og- saa hørte til Grundtvigs Folk. Han var da Huslærer paa Holsteinborg hos Lensgrevinde W ilhelm ine Julie Holstein, født Reventlow, der 1836 var blevet Enke efter Lensgreve Frederik Adolph Holstein, Foregangsmand paa saa mange Omraader og Beskytter af de af Autoriteterne forfulgte gudelige Forsam lingsfolk.54) 52) Brickas Leksikon, Ny Udg., 14. Bd. 1938, S. 366—369 (Carl Weltzers Artikel, J. C. Lindberg). 53) Hun var Datter af Destillatør og Brændevinsbrænder Jens Pe­ ter Hansen og viedes i April 1826 i Vor Frelsers Kirke af Grundtvig. (Fr. Nygård: Jakob Chr. Lindberg. Odense 1897, S. 6, 18. — jvf. F. Rønning: Jacob Chr. Lindberg, Kirkeligt Samfunds Julebog 1926 (Kbh.), S. 115— 116). 54) Erslews Forfatter-Lexikon, 1. Bd. S. 580; Suppl. 1. Bd. S. 693— 694. — Efter 22 Aars Præstegerning tog Grundtvigianeren Hansen 1863 sin Afsked og gik sammen med Hustru, Plejebørn og en Søster over til Katolicismen. (Wibergs Præstehistorie, 1. Bd. S. 384. — Johs. Fibiger: Mit Liv og Levned. Kbh. 1898, S. 255—256. — Nordisk Kirketidende for katholske Kristne. (Kbh.) 32. Aarg. 1884/Nr. 27 (6. Juli) S. 209—212. — Martin Kristensen: Niels Lindbergs Liv og Ger