HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Studier i Vartovs Menigheds og Kirkes Historie 5 2 9 man ikke senere erfarer noget om de genstridige Sjæle, tør man vel slutte, at dette har hjulpet, om ikke i aandelig, saa dog i ydre Henseende.31) Men hvad angaar Grundtvig og Vartov Hospital i 1839, maa man huske, at dels følte han sig ikke skabt til Sjæle­ sørger32) — og det var netop en saadan, der egentlig be­ høvedes i en Stiftelse for Gamle og Ensomme — , dels har vel Størstedelen af Lemmerne levet som »gode Kristne« for at bruge et gængs Lægmandsudtryk, altsaa levet paa en fornuftpræget Forsynstro eller en kristelig tarvet Fata­ lisme. Om nogen stærkt udviklet Kristentro, endsige Me­ nighedsbevidsthed, har der vel næppe i det store og hele været Tale. Herpaa tyder ogsaa Altergangsdeltagelsen, som i det nævnte Tidsrum er maadelig for Kvindernes, ringe for Mændenes Vedkommende.33) Det forandrer intet nævneværdigt heri, om man regner dels med nogle Lem­ mers Altergang i andre Kirker, eventuelt under Besøg hos Slægtninge og Venner, dels med den kølige og den kolde Aarstids Indflydelse paa Kirkebesøget. Hvilken Tilslutning mødte Grundtvig saa i 1839 » fra Byen«, det gængse Udtryk i Kommunionbøgerne for Alter­ gæster, som hverken hørte til Stiftelsens Lemmer eller Funktionærer, altsaa alle udenfor Hospitalet boende? Grundstammen i Vartov Menighed var hans gamle Tilhørerkreds, som trofast fulgte ham fra Frederiks tyske Kirke.34) Hvem Menigheden nærmere bestod af, viser til­ dels en Undersøgelse af Stolestadelejerne, af Altergæsterne og eventuelt af dem, som fik kirkelige Handlinger udført hos den ny Vartovpræst. I Vartov Hospitalskirke var der 3 lukkede Stole paa 31) Vartov Hospital, Indk. Sager 1699— 1854 (Kbh.’s Stadsarkiv). 32) F. Rønning: N. F. S. Gr., 3. Bd., 2. Del, S. 216. 33) se Statistiken nærv. Afh. S. 531. 34) jvf. H. Begtrup: Dansk Menighedsliv i Grundtvigske Kredse, 1. Bd., S. 26.