HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

5 2 2 Skat Arildsen Johan og Svend, var i Konfirmationsalderen, og han, skønt Præst, ikke selv maatte konfirmere dem. Da nu og- saa flere af hans Kirkegængere var i samme Situation med deres Børn, ansøgte han midt i December 1838 Kongen om Tilladelse til indtil videre at maatte holde Altergang med sine Tilhørere og Konfirmation een Gang aarligt. Trods alle Anstrengelser for at fremme sin Sag i Kongehus, Kancelli og Bispegaard fik han dog et blankt Afslag takket være J. P. Mynsters Betænkning over hans Ansøgning.6) Midt i Marts 1839 blev Præstestillingen ved Vartov Hospital led ig.7) Paa denne havde Grundtvig længe haft Øje »som den eneste Krog i Statskirken, hvor han som kristelig oplyst Præst kunde udholde Stillingen, saa længe det skulde være, fordi han der ikke lettelig kunde finde sig tvungen til noget, der stred mod hans Samvittighed«.8) Her skulde han ikke betjene en Sognebefolkning, hvoraf mange var aabenlyst vantro. Vartovlemmerne skulde kun tages til Alters, naar de selv følte Trang dertil. Og med de frie kirkelige Forhold i København vilde der fra alle Sider kunne samles i Vartov Hospitalskirke en frivillig Kreds, som han kunde betjene med alle kirkelige Hand­ linger. Det var altsaa i Virkeligheden en Frimenighed indenfor den gamle Statskirke, som her kunde danne sig om ham .9) 6) Smst. S. 218—220. 7) Fr. Nielsen: N. F. S. Grundtvigs religiøse Udvikling, Kbh. 1889, S. 333. 8) N. F. S. Gr.: Kirke-Speil (1871), Sammes Udvalgte Skrifter, ved Holger Begtrup, 10. Bd. Kbh. 1909, S. 359. 9) Holg. Begtrup: Dansk Menighedsliv i Grundtvigske Kredse, 1. Bd. Kbh. 1931, S. 21—22. — s. F.: N. F. S. Gr. som Præst ved Vartov, Vartov-Præster gennem 80 Aar, saml. og udg. af Dr. H. P. B. Bar­ fod, Kbh. 1925, S. 14.