HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

5 1 4 Albert Olsen mand, gaar man sikkert ikke galt ved bag dem at søge Kancellipræsident Møinichens Haand. Ingen inden for Administrationen har været i Tvivl om, at det var en af dennes Protegéer, der skulde skaffes Brød til. I Bestallingen hedder det, at det skal være Werner for­ budt direkte eller indirekte at være interesseret i Handel. Han skal mindst een Gang aarlig efterse de Negotierendes Beholdninger i alle Købstæder, have Opsyn med Vejere, Maalere og Vragere og paaagte, at Toldere og Kontrol­ lører rigtig udi deres Bøger indfører. For denne Tjeneste skal Inspektøren ikke have nogen aparte Belønning, men efter Ordonnancen delagtiggøres i de forsvegne Varers Konfiskation. Det kan ikke nu ses, om Stillingen har været indbrin­ gende, men det kan med Sikkerhed fastslaas, at den var alt andet end behagelig. 25. Februar 1728 klager Werner til Kancelliet over, at Byfogden i Aalborg, Christian Smit, ikke har befordret en Konfiskationssag, men tværtimod opsat den, desuden har Byfogden i Retten og paa Gaden overfaldet ham med Trusler og nærgaaende Skældsord.20) Det ses ikke, at Anmodningen om at faa Smit straffet er blevet opfyldt, og Landsretten frakendte Inspektøren Ret til at optræde som Aktor i Konfiskationssager. Overmaade begejstret har Werner heller ikke været ved Tanken om de Ubehageligheder, Stillingen kunde føre med sig. Da han havde udarbejdet nogle meget fornuftige Forslag, hvis Formaal var at sikre Kongen mod Toldsvig og ham selv en ordentlig Indtægt gennem Konfiskation samt en vis Autoritet over for de juridiske Embedsmænd og Tolderne, sender han Andragendet — ikke til Rentekammeret, men til Kongen. Samtidig anmoder han om, »at denne hans Indberetning ikke for os udi Cammer Collegio maatte blive bekjendt, saasom han da maatte vente sig 20) Danske Kancelli. Supplik Bog 1728. R. A.