HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
5 0 0 Albert Olsen den fordums Pragt og Herlighed. De fornemme Handels huse var da forvandlet til Fallitboer. Sophie Dorothea reddede sig — med eller uden Broderens Hjælp — i Havn i et nyt Ægteskab, og Oversekretæren hjalp Hans Werner gennem Trængslerne. Et Pengearistokrati, hvorom den juridiske og gejstlige Embedsstand havde samlet sig — deriblandt den fra Holbergs »Jacob von Thybo« kendte Magister Thychonius,3) og hvis Penge Christian og Sophie Dorothea Møinichen i en Aarrække levede højt paa, var gaaet i Opløsning. Jeg skal berette om, hvorledes Over sekretær Møinichen kvitterede for udvist Velvilje og Hjælp ved at tage sig af det daarligst stillede Medlem af Kredsen — Hans Werner — eller rettere lod den danske Stat tage sig af ham. Dengang spillede Protektion en betydelig Rolle ved Opnaaelse af Embeder — i Modsæt ning til Nutiden, hvor efter Sigende Kvalifikationer er det eneste afgørende. Jeg skal dog først søge at gøre Rede for, hvorfra den liflige Honning stammede, som Familien Møinichen sugede af i Viborg — med andre Ord give en Skildring af Fam ilien Arctanders Handel og Velstand ud fra de Kilder, man har derom. Else Majoners første Mand, Just Arctander, drev i For bindelse med sin By- og Landhandel en stor Forretning paa Udlandet; han købte sine Varer direkte i Hamburg og i Amsterdam og betalte bl. a. med Korn og Stude. I Am sterdam havde han solgt Stude til det store fornemme jødiske Handelsfirma David Loeuw. 1704 var den unge Niels med Faderen i Amsterdam, hvor de besøgte Loeuw og bestilte en Del Varer til Levering i Danmark; det ser ud til, at det baade var det første og sidste Køb, Just Arc tander har gjort hos det hollandske Handelshus. Den 7. Juli skrev Niels Arctander til David Loeuw, at han og Faderen lykkeligt var kommet hjem til Viborg, men Pri 3) Museum I. p. 167. Kbhvn. 1892.
Made with FlippingBook