HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse 4 9 3 En god Hjælp til Datering var ofte Snedkerarbejdet. Det galdt særlig Profilerne paa indvendige Dørfløjes og Panelers Rammestykker — som oftest de samme — og Dørindfatningerne efter Barok og Rokoko. Der forelaa nemlig paa disse Omraader faste Typer, der skiftede med passende Mellemrum, se Afbildningen tilslut; det er en Selvfølge, at de forskellige Profiler kan forekomme senere end i de Perioder, hvor de egentlig hører hjemme. Hel­ fyldings Enkeltdøre var ret hyppige i Barok og heller ikke sjældne i Rokoko; hvor de fandtes i Louis Seize- tidlig Klassicisme, var de sandsynligvis i Reglen overført fra ældre Ejendomme. Ellers var tofyldings Enkeltdøre det almindeligste til de første Aartier af det nittende Aarhnndrede, da flerfyldings Døre med fem ens Lag over hinanden kom paa Mode. Der forekommer i disse Aar ogsaa Enkeltdøre med smalle Fyldinger, indskudt mellem de alm indelige og profileret som et fladt Tag; det sam ­ lede Antal Fyldinger er ligeledes fem paa saadanne Døre. Med Hensyn til Vinduers Inddeling forsvinder i Højklassi­ cismen det mangedelte Sprodseværk for én bred Tvær- sprodse. Forøvrigt vilde sikkert den eneste rigtige Maade at klare Bygningstyper og Profiler paa være et Atlas, og en værdifuld Støtte til et saadant Atlas foreligger allerede i Nationalmuseets og Akademiets Opmaalingssamlinger. Af Befolkningen gav Gennemgangen som Helhed et meget lyst Billede: en Befolkning af flittige, venlige Men­ nesker og renlige selv i de trange Baghuslejligheder. En umiddelbar og naturlig Traditionsfølelse var almindelig udbredt. Lidt Humor fik vi ogsaa med undervejs. »De skulde gaa ned i Laksegade 21«, blev der raabt til os fra et Vindue, »dér boede Christian den Sjette og Dyveke, og derfra gaar der en underjordisk Gang til Slottet«. »Kan De ikke sige mig, hvad Klokken er, Frelseren er gaaet i Staa i Dag«, var Jargon fra Omegnen af Frelsers Kirke. Finere Ejendomme sagdes ikke sjældent at have været