HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse 4 8 9 den borgerlige Stue. De vældige Former paa Loftsgesim ­ ser, Døre, tildels ogsaa Paneler og Vinduer i Barok- og Rokokotidens smaa Stuer virker som uformidlede Efter­ ligninger af de velhavendes Huse og Palæerne; de for­ tæller sammen med andet om honnet Ambition som et væsentligt Træk hos Borgerskabet. Ofte er ogsaa Dør og Væggens Brystningspanel stemt daarligt sammen. Stuer­ nes Inddeling følger heller ikke altid Facadens. Midter - risaliten er ikke sjælden en tom Attrap, dette iøvrigt efter bedste Forbillede, se Kriegers Berechnungen und Dessins auf 3 differente grundgemauerte Gebäude, 1729. Den Harmoni og Ro, der kom over Stuerne navnlig omkring 1800, udsprang sikkert ikke alene af den klassicistiske Retnings kunstneriske Program og Krav paa Naturlig­ hed. Det ligger nær tillige at antage et Sammenhæng med Trediestandens Gennembrud. Det er ogsaa sjældent, at Stuernes Inddeling strider imod Facadens i Klassicis­ mens Huse. Men selvom Barok- og Rokokotidens borger­ lige Stue meget hyppigt ikke viste samme harmoniske Selvstændighed som Klassicismens, være dermed ikke sagt, at der i den Periode ikke var tænkt paa borgerlige Smaalejligheder. En alm indelig Type var ét stort Værelse til Gaden (senere ofte delt), bagved et Værelse til Gaar­ den og et meget lille Køkken. Af andre boligkulturelle Forskelle kan nævnes, at i Barok- og Rokokohuse var første Sal ikke i den Grad fastlagt som den fornemste Etage, saaledes som Tilfældet blev i Klassicismen; i mange Tilfælde var Stueetagen fint udstyret og i enkelte Tilfælde højere end første Sal. End­ videre at Snedkerne i Barok og Rokoko synes at have haft en større Frihed end senere, f. Eks. til at variere Dørene. Fra Louis Seize-tidlig Klassicisme og i endnu højere Grad senere bliver Husenes Snedkerarbejde ensartet fra Kælder til Kvist. Denne Uniformering var sikkert ikke alene en Følge af Klassicismens Forkærlighed for Ens