HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Drejernes Konflikt 1896 4 8 1 bruar 1897 stemples som urigtig paa forskellige andre Punkter. Spørgsmaalet er da, hvorfor han afgav denne forkerte Dom. Det kunde tænkes, at han efterhaanden var ked af Vrøvlet og nu saa den nærmeste Udvej i at give den mest ukuelige af Parterne, nem lig Lindhard, Ret. En saadan Synsmaade tør man dog ikke uden v i­ dere tillægge en Mand som Herman Trier. Snarere har han opstillet en anden Betragtning. Tagemose og hans Ledsager var i Februar 1897 blevet de ydmyge overfor Oldermanden, som vi ved, fordi Svendene ikke paa den Tid af Aaret havde Raad til at tage en Arbejdsnedlæg­ gelse. Denne Ydmyghed set i Forbindelse med, at Tage­ mose ved flere Lejligheder var udeblevet, hvor han ret­ telig burde være mødt, kan meget vel i Triers Øjne have taget sig ud som Syndsbevidsthed. Trier har da sluttelig ladet sig paavirke af Lindhards Ordstrøm. Et og andet af, hvad der ellers foregik, bliver ogsaa lettere at forstaa, naar man tillægger Lindhard Fejlen. Den M isfornøjelse, der kom til Orde paa Svendenes Ge­ neralforsam ling den 25. April 1896, vilde have været m e­ get urimelig, hvis Tagemoses »indtil« havde været no­ get saa nyt og uhørt. Nom inelt var nogle af Satserne i Priskuranten af 15. April 1896 dog højere end i den af 1890, og hvis nu 1890-Satserne var efter »fra«-Systemet, betød Tagemoses Priskurant jo 20— 30 pCt.’s Lønfor­ højelse. Dette vilde ikke have været saa daarligt i en Tid, hvor alle andre Priser kun steg yderst langsomt. Ligesaa forstaar man den eruptive Glæde ved Mestre­ nes Festlighed den 6 . Juni 1896, da de pludselig saa sig i Besiddelse af de lindhardske Udlægninger. Og paa den anden Side var det maaske ogsaa disse Udlægninger, der gav Anledning til den Kulde, som nogle af Mestrene til­ syneladende stadig bevarede overfor Oldermandens Ge­ skæftighed, og til den Ligegyldighed, hvormed de ud­ nyttede hans endelige Sejr. Den Uenighed, som Lind-

31