HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Drejernes Konflikt 1896 4 6 1 deres Mester. Tagemose havde l'orstaaet det saadan, at Randersaftalen kun gjaldt foreløbig; men da det nu kom til Stykket, viste det sig, at den gjaldt for et Aar. En saadan Mangel paa Korrespondance mellem en Forret­ ningsfører og en Forbundsafdeling var, hvad der kunde indtræffe i Fagbevægelsens første Aar. Nogen Magt over Forholdene i Randersafdelingen havde Tagemose ikke. Der arbejdede kun 3 Mand hos den paagældende Mester, og der var nok at bestille andre Steder i Faget, saa man kunde godt have risikeret en Strejke paa Spørgsmaalet; men Randersafdelingen vilde holde sit Ord og nægtede at forelægge Priskurantudvalgets Dørgrebsforslag for deres Mester, før deres indgaaede Overenskomst med ham udløb. Tagemose rejste i Maj derover for at paavir­ ke dem, men forgæves. Angaaende det Arbejdsregulativ, som Priskurantud­ valget vedtog, skal Enkeltheder ikke anføres her. Kun skal det om tales, at det Udkast til Regulativ, som Lavet sammen med Kunstdrejerne vedtog den 28. November 1895, kendes gennem en hektograferet Afskrift i Drejer­ forbundet. Denne A fskrift kan dog ikke tænkes at gen­ give Mesterforslaget helt ordret, omend maaske nok i Hovedtræk dets Realiteter. Teksten er nemlig redigeret af Tagemose til Udsendelse til Svendekolleger, og den indeholder derfor baade parentetiske Bemærkninger og efter alt at dømme ogsaa Forvanskninger med det For- maal at vække Svendenes Latter over Mestrenes Krav. Denne u tilstedelige Behandling af et højtideligt Aktstyk­ ke kaster et skarpt og ufordelagtigt Lys over Tagemose. Ogsaa Beretningen fra 1926 viser ham som mere agitato­ risk end saglig. Mens Forhandlingerne endnu stod paa, havde Lindhard den 10. April sammenkaldt til Lavsmøde for at udforske, om Sammenholdet var saa godt, at man i fornødent Fald kunde tage en Strejke. Mønstringen af Styrken faldt ud til