HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Drejernes Konflikt 1896 4 5 9 Landet14). Lindhard var ikke Medlem, derimod Tagemo- se. Formand for Svendenes Udvalg var Th. Christensen, som var af en besindigere og mere forhandlingskyndig Natur end Tagemose. Han udtrykte sig saadan, at man vel kunde forhandle paa Grundlag af den gamle Prisku­ rant, men at det skulde ske med den nye for Øje. I Virkeligheden blev det til et langvarigt Tovtrækkeri mellem Parterne indenfor de Grænser, som blev afstuk ­ ket af de hidtid ige Priser og de Priser, Svendenes For­ slag indeholdt. I den første Tid gik det yderst trevent. Man mødtes vel en Aften om Ugen; men Mestrene holdt fast paa, at de ingen Forhøjelser vilde give. Kun de P o ­ ster, hvor Svendene erklærede sig tilfreds med den h id ­ tidige Pris, kunde man enes om. Kun ganske faa og smaa Indrømmelser opnaaede de. For at komme ud af dette Dødvande maatte Svendene atter slaa i Bordet. Man nærmede sig den 1. April, da den københavnske Priskurant skulde ophøre at gælde, og den 29. Marts forlangte Drejersvendenes Fagforening for København i en Skrivelse til Oldermanden, at Sven­ denes Forslag skulde gælde fra Mandag den 13. April. Paa Forespørgsel, om de ellers vilde strejke, svarede de Ja. Allerede den 21. Juli 1895 havde Drejerforbundet vedtaget, at hvis ikke Mestrene vilde give sig overfor Svendenes Landsorganisation, skulde Priskuranten fo ­ relægges for dem af de enkelte Forbundsafdelinger, og saa skulde København tages først. Om Aftenen den 31. Marts kom det til et bevæget Møde i Priskurantudvalget. En af Mestrene mente, man kunde lige saa godt gaa fra hinanden, naar Svendene alligevel ikke vilde »saglig Forhandling«, og fra Oldermanden 14) Forhandlingsprotokol for Udvalgsmøderne 1896 i Drejerlavets Eje, omfatter Møderne fra 19. 2. til 26. 4. 1896 samt en Priskurant fra 1905. Mødereferaterne fra 1896 er for det meste meget mangelfuldt affattede.