HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
Drejernes Konflikt 1896 4 5 7 15. Oktober. Lindhard førte her det store Ord og lovede at holde et Foredrag, som han haabede skulde bringe Svendene til Fornuft. Selve Tanken om Oprettelsen af en ensartet Priskurant for hele Landet vandt imidlertid alm indelig T ilslutning. Kun mente man ikke, at de »pro- vinsianske« Mestre, som Lindhard kalder dem, havde Tid til at opholde sig i København, mens de vidtløftige Forhandlinger om Priskurantens enkelte Takster stod paa, og man besluttede derfor at lade Københavns Drejer lav nedsætte et Udvalg til at forhandle med et Udvalg fra Svendeforbundet. Dog skulde de større Byers Re præsentanter holdes å jour med Forhandlingerne, saa de kunde gøre Indsigelse, før den endelige Afstemning fandt Sted13). Den 12. November gik Drejerlavet ind paa denne Ord ning, men vedtog tillige, at Forhandlingerne skulde fore- gaa paa Grundlag af den i København hidtil gældende Priskurant og ikke paa Grundlag af Svendenes Forslag. Ligeledes besluttede man at søge Samarbejde med de københavnske Kunstdrejermestre, der havde deres egen Organisation. Den 28. November nedsattes derefter i Kunstdrejermestrenes Nærværelse et Mesterudvalg, der fik Myndighed til at træffe bindende Afgørelse ogsaa for Provinsmestrenes Vedkommende. Ved samme Lejlighed vedtoges et Forslag til Værkstedsregulativ, saaledes som dette efter Mestrenes Opfattelse skulde se ud. Før Forhandlingerne skulde begynde, vilde Lindhard nu holde sit Foredrag for Svendene, og han smølede i det hele taget med at sende dem Besked om, hvad der var vedtaget. Maaske ønskede han ligefrem at trække T i den ud. Svendene tabte i alt Fald Taalniodigheden, og den 9. December vedtog Drejerforbundet, at dets Forslag 13) Social-Demokraten 22. 10. 1895; Samarbejdet 1. 11. 1895.
Made with FlippingBook