HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

4 5 0 Georg Nørregaard men i Svendenes Optryk stod der udfor hver Sats, at den gjaldt »indtil« det og det Tommemaal; i Mestrenes stod der »fra« det anførte Maal. En Prissats hos Mestre­ ne kom derved til at gælde for et Bordben af større Tyk ­ kelse end den samme Prissats hos Svendene. Hvis den hos Mestrene gjaldt for Tykkelsen 3— 3 V 2 , kom den hos Svendene til at gælde for Tykkelsen 2 V 2 — 3 Tommer. Prisforskellen fra Sats til Sats var temmelig stor, og fra begge Sider angives Svendenes Pris at være 20 pCt. højere end Mestrenes for samme Stykke Arbejde1). Dette var saa følelig en Forskel, at man ikke kunde vente af no­ gen af Parterne, at de stiltiende skulde lade sig narre for et saa betydeligt Beløb. Det var netop ud for nogle af de hyppigst forekommende Arbejder i Faget, de skæb­ nesvangre smaa Ord var anbragt. Det er nu givet, at begge Parter kan ikke være u sky l­ dige i denne Forskel. Svendenes Anfører var Formanden for Drejersvende­ nes Landsforbund C. J. Tagemose. Mestrenes var Older­ manden for det københavnske Drejerlav J. H. Lindhard, der iøvrigt ogsaa i August 1896 blev valgt til Formand for Drejermestrenes Landssammenslutning. E fter Dati­ dens gangbare Anskuelser lagde alt sig til Rette for den Opfattelse, at Uretten var paa Svendenes Side. J. H. Lindhard (1839— 1901)2) var Søn af en Organist og frem ­ trædende i offentlige Bestillinger. Han var højt agtet blandt Lavsbrødre og udnævntes før sin Død til Ridder af Dannebrog. Han var kort sagt den »fine« Mand. I Lavsprotokollen har han forsvaret sin Sag paa det kraf­ tigste og refereret med en Udførlighed og Djærvhed, der gør Afsnittet fra hans Embedstid til det mest underhol­ dende Stykke, der vistnok findes i nogen dansk Lavs*) Drejerlavets Protokol 4. 7. 1896; Social-Demokraten 12. 7. 1896.

2) L. Just-Nielsen: Drejerlauget i København 1652— 1902, 116— 17.