HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

144 S. P. Skov første Christiansborg med bele façaden gengivet, derefter St. Nicolai, Helliggejst med det ganske lave spir, der yder­ ligere fremhæver Vor Frues, det højeste af dem alle, til venstre for det St. Petri, det massive Rundetaarn og yderst Rosenborg. Seglet, der maa være fra sidste halvdel af det 18. aarhundrede, fra før slottets og byens brand 1794 og 95, forekommer foruden i den her gengivne form ogsaa i en oval ramme med Christian V ll’s kronede navnetræk, men visende de forskellige taarnes karakter mindre tyde­ ligt, og endelig ogsaa med Frederik VI’s monogram, uden at det reelle indhold er forandret, skønt de to nævnte brande og bombardementet 1807 totalt havde ændret by­ billedet. Der blev ikke skaaret noget nyt signet efter byens ændrede udseende; under Christian VIII viser toldkam ­ merets segl blot kongens kronede navnetræk. At afbilde kirker i segl er der ogsaa middelalderlig tra­ dition for, saaledes viser Roskildekapitlets segl domkir­ kens vestfaçade;3) i det 18. aarhundrede var det samme tilfældet med Viborg stiftsprovstis segl, og i det 19. aar­ hundrede gengav Trondhjerns bispesegl domkirken set fra nordøst, tilmed i perspektivisk gengivelse. Fra det 18. aarhundrede er to københavnske kirker gengivet i deres segl, Christianskirken (Frederiks tyske kirke) og Hellig- aandskirken, S. 445. Den førstnævnte er med sin strengt symmetriske façade velegnet til gengivelse, hvorimod Hel- ligaandskirken maa have langsiden, sydfaçaden, gengivet, om der skal være nogen mulighed for genkendelse; af hensyn hertil er seglets form gjort ottekantet; forlægget er sikkert et kobberstik. Christianskirkens segl er dateret fra 1772, Helligaandskirkens er udateret, det er rimelig­ vis noget yngre; spirformen angiver, at det ligger mellem branden 1728 og Storcks restaurering 1878. Foruden de 3) Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller, Fig. 192, Tavle XIII. (Khvn. 1886).