HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 27 indviede bestemt til at aabenbare det himmelske for de­ res Medmennesker. »Med underfuld Magt gribe og fast­ holde de de store Syner, udpræge dem i Materiens Stof, forvandle den døde Masse til Aandens klareste Billed, og saaledes fremstaa de under den skabende Haand, dis­ se Skikkelser, som Sjælen gjenkjender og elsker i sine bedste Timer; de bringe Budskab fra en højere Verden, tolke i veltalende Tavshed dens stille Herlighed, dens dybe Fred« (1838) .38) Hvad Dusinmennesket aner, fatter og tolker Kunstneren for ham. Hvor denne lader sin Aand virke ikke imod, men med Guds Aand, dér lader Gud Sandheden frem lyse i sin Skønhed for Menneskene (1838) ,39) Hvor Kunstneren skaber det store og herlige, dér vidner Guds Aand med Menneskets Aand (1844) .40) Derfor er sand Kunst hellig (1838) .41) At betragte den som blot og bar Luxus og Øjenslyst vidner ikke blot om man­ gelfuld aandelig Udvikling (1847),42) men maa simpelt­ hen stemples som Vanhelligelse af Kunsten (1848) .43) — Men nu Kunstforstaaelsen! Selvom det kun er de faa gi­ vet klart at tyde Kunstens Billedsprog, »saa lyser den dog livsalig ind i hver sund, ufordærvet og ukunstlet Sjad« (1838).44) Selvfølgelig er Nydelsen af Kunstværker i no­ gen Grad betinget af aandelig Dannelse og Kundskab, men kan dog mindst af alt undvære en »naturlig Sans«, et medfødt aabent Øje og modtageligt Sind for Kunsten, noget, som kan være nægtet den Dannede, men givet den Udannede, der, alle sine aandelige Mangler tiltrods, kan føle sig grebet af Billedværkets Storhed og Skønhed ib. 756. ib. 756—57. ib. 760 (Ved Thorvaldsens Kiste). ib. 758 (Hilsen til Thorv.). ib. 634 (Ang. Forts, af kunstn. Udsmykn. af Univ.’s Forhal). ib. 708 (Ved Thorvaldsens Musaeums Aabning). ib. 757 (Hilsen til Thorv.).